Samling_af_Bestemmelser_1934

l'.irk. ang. Særforsorg.

1 9 3 4 .

4 4 6

Kvinder kan lettere faa Indtægten til at slaa til, idet de hl. a. selv kan udføre Husgerningen i Hjemmet. Der bør derfor ved PaalæggeLsen af Bidrag tages Hensyn til saadanne Forhold. 4) Naar Forsørgeren selv eller hans Hustru er paa Anstalt, og den anden Ægtefælle og Børn er hjemme, finder det ovenfor under 3 om Enkemænds og enlige Kvinders Levevilkaar udtalte Anvendelse. Tabellen kan ikke anvendes, naar der er Tale om at paalægge en under Særforsorg anbragt Person, der ikke har Forsørgelsespligt overfor andre, Bidrag. Paagældende bør saafremt der ikke er Udsigt til, at han bliver udskrevet, i Almindelighed som Selvbetaler udrede fuld Takst, saavidt hans Indtægt eventuelt tillige hans Formue kan strække til. Er der derimod Udsigt til hel eller delvis Helbredelse med paafølgende Udskrivning af Særforsorgen, findes det rimeligt, at i hvert Fald en Del af Formuen bevares, saaledes at han ikke berøves Muligheden for at klare sig selv efter Udskrivningen. Naar paagældende efter de foreliggende Omstændigheder findes at burde udrede den fulde for Opholdet fastsatte Takst, betragtes han som Selvbetaler og skal ikke sættes i Bidrag. Betalingen skal i saa Fald erlægges direkte til vedkommende Anstalt. Med Hensyn til Taksterne for Anbringelsen under Sær­ forsorg henvises der iøvrigt til Socialministeriets fornævnte Bekendtgørelse af 8. Maj 1934. Man undlader i denne Forbindelse ikke at henlede Op­ mærksomheden paa Forsorgslovens § 12, Stk. 1, hvorefter det sociale Udvalg — naar som helst og uanset det oprinde­ lige Grundlag for Bidrags Paalæggelse — kan forhøje eller nedsætte Bidraget. Udvalget maa derfor stadig følge For­ holdene og selv af egen Drift foretage de fornødne Ændringer i Bidragets Størrelse, ligesom Udvalget maa drage Omsorg

29 Juni. Nr. 121.