Samling_af_Bestemmelser_1934

1 9 3 4 .

3 8 8

Skr. ang. Paaskehjælp.

11 Juni. støttelser, maa Ministeriet mene, at det er uforeneligt med Nr. 111 . Forsorgsloven generelt at yde Hjælp eller Tillægshjælp, hvis Størrelse paa Forhaand er fastsat til bestemte Beløb; og det bemærkes herved, at selv dea Omstændighed, at en Kom­ munalbestyrelse med kvalificeret Majoritet vilde vedtage, ai; der generelt skulde ydes Tillægshjælp i den omhandlede Form, ikke vilde bringe Forholdet ind under Lovens Rammer. Som Følge heraf maa Ministeriet holde for, at den i det foreliggende Tilfælde anvendte Fremgangsmaade med Hensyn til Ydelse af Ekstrahjælp ikke har været i Overensstemmelse med Forsorgslovens Bestemmelser. Da det imidlertid har drejet sig om smaa Beløb og Ministeriet derfor maa erkende, at en Graduering har været vanskeligere, samt da det endvidere af Sagen fremgaar, at der i betydeligt Omfang har foreligget Enkeltansøgninger om Hjælp, at der i vidt Omfang har været Brug for Tillægs- hjælpen paa Grund af Brændselshjælpens Ophør, at samtlige Sager om Ydelse af Hjælp er behandlet af Udvalgets Formand, og at Trangsbedømmelsen har ført til, at ca. 400 af ca. 2 400 understøttede ikke har faaet Tillægshjælpen, finder Mini­ steriet, naar alle Forhold tages i Betragtning, dog ikke til­ strækkeligt Grundlag for yderligere Paatale i Anledning af det forefaldne. Med Hensyn til Spørgsmaalet om, hvorvidt Bestemmel­ serne i Forsorgslovens §§ 293, Stk. 1, og 297, Stk. 1, har været tilsidesat — i hvilken Fald Byraadets Samtykke skulde have været indhentet, — skal man derhos udtale, at en Be­ dømmelse heraf for det første vilde kræve en Undersøgelse af, hvoi vidt Understøttelserne i de enkelte Trangstilfælde ved den bevilgede Ekstrahjælp var kommet til at overstige det normale Maksimum for Hjælpens Størrelse, hvilket — som ofte udtalt af Socialministeriet — er Invaliderentens Beløb inklusive Tillæg efter Forsikringslovens § 40, Stk. 1, og eventuelt med Børnetillæg efter § 40, Stk. 4, samt et per­ sonligt Tillæg af passende Størrelse efter § 40 Stk. 5; og hvorvidt dette vilde være Tilfældet, vilde tilmed ikke kunne siges, blot fordi Understøttelsen i en kortere Periode vilde