Samling_af_Bestemmelser_1934

Skr. ang. Børnebidrag.

Anvendelse, naar der søges Bidrag til et Bam udenfor Ægte- 23 Marts, skab) ^ r- 61- De to nævnte Skrivelser er Udtryk for den Betragtning, at naar man — til Brug ved Afgørelsen af, om i et givet Tilfælde et Børnebidrag skal udbetales — skal tage et Ægte­ pars Indtægt i Betragtning, maa det i et vist Omfang væie berettiget at lægge Vægt paa, hvorvidt hele Ægteparrets Indtægt staar til Raadighed for paagældende Families nor­ male Behov, og eventuelt, hvis der paahviler Ægtefællerne en Forsørgelsespligt, der er den anden Ægtefælle uvedkom­ mende, og som medfører en Udgift, der begrænser den Ind­ tægt, der staar til Raadighed for Ægtefællerne og deres Børn, tillade et Fradrag ved Indtægtens Beregning. Det maa imidlertid være en Følge af Bestemmelsen i § 216, Stk. 2, at der ikke kan foretages et større Fradrag end 100 Kr. for hvert af nævnte Forsørgelsespligt omfattet Barn. Forsaavidt det paa Grundlag af Ministeriets 2 nævnte Skrivelser maatte kunne anføres, at naar man har taget det Standpunkt at tillade Fradrag i et Ægtepars Indtægt, naar Biclrag til et Barn udenfor Ægteskab søges, saavel for dette Barn som for et Barn udenfor Ægteskab, hvortil Ægtemanden alimenterer, saa maa det være saa meget mere rimeligt at tillade Fradrag for Ægtefællernes ægtefødte Born, skal man heroverfor bemærke, at en saadan Ordning vilde være j direkte Strid med Reglerne i Forsorgsloven, der netop paa dette Punkt har ladet det være afgørende, om Bidraget søges til et Barn udenfor Ægteskab eller et Ægtebarn. -— Hertil kommer, at et saadant Resultat netop ikke vilde være en Konsekvens af den Betragtning, der ligger til Grund for de nævnte Skrivelser. Thi den Omstændighed, at en større eller mindre Del af et Ægtepars Indtægt anvendes til Forsørgelse af deres Fcellesbørn, kan ikke siges at bevirke, at ikke hele Ægteparrets Indtægt staar til Raadighed for paagældende Families normale Behov — hvorunder i første Linie netop maa høre Børnenes Foitørgelse. Nr. 61. Min.-Tid. A. 59-60.