Samling_af_Bestemmelser_1931

Traktat med Tyrkiet.

10 Juni. Nr. 173.

Artikel 12. Naturprodukter eller Fabrikater, som stammer fra det ene af de høje kontraherende Lande og indføres til det andet Land, skal dér, med Hensyn til indre Afgifter af hvad Art nævnes kan, nyde samme Behandling som den, der tilstaas lignende Produkter fra Tredieland. Artikel 13. Til Konstatering af de indførte Varers Oprindelsesland skal enhver af de høje kontraherende Parter kunne forlange, at Importøren fremlægger et Oprindelsescertifikat som fast- slaar, at Varerne er det paagældende Lands Naturprodukter eller Fabrikater, eller at de, ifølge Indførselslandets Lovgiv­ ning, maa betragtes som saadanne, idet de i Udførselslandet er undergaaet en Omdannelse eller en Behandling, som skyldes økonomiske Hensyn. Oprindelsescertifikaterne udstedes enten af Handels- eller Landbrugsministeriet, Toldmyndighederne, de dertil kompetente Handels- eller Industrikamre eller af enhver anden Myndighed eller Organisation, som Bestemmelses­ landet maatte have anerkendt. Bestemmelseslandets Rege­ ring skal have Ret til at forlange, at Oprindelsescertifikater skal være legaliserede af dets diplomatiske eller konsulære Repræsentant. Postpakker er fritagne for Oprindelsescertifikater, naar Bestemmelseslandet, i Henhold til sin Lovgivning, anerken­ der, at det ikke drejer sig om Forsendelser af kommerciel Natur. I alt hvad vedrører Oprindelsescertifikater tilstaar de høje kontraherende Parter gensidig hinanden de Begunstigel­ ser, der er tilstaaet den mest begunstigede Nation. Artikel 14. Ingen af de to høje kontraherende Parter vil opretholde eller indføre noget Forbud eller nogen Restriktion med Hen­ syn til Indførslen eller Udførslen af en hvilken som helst Vare, som stammer fra den anden Parts Omraade, eller som