Samling_af_Bestemmelser_1931

115

1931.

Cirk. ang. Ligbrænding.

givelse fra afdødes Side er der ikke foreskrevet nogen Form, 25Marts, og et mundtligt udtalt Ønske er saaledes tilstrækkeligt. Nr. 35. De af Justitsministeriet godkendte Ligbrændingsfor­ eninger er for Tiden »Dansk Ligbrændingsforening«, og »For­ eningen for borgerlig Begravelse og Ligbrænding«s Ligbræn- dingsafdeling. Bevis for, at den afdøde ved sin Død var Med­ lem af en godkendt Ligbrændingsforening, i Henhold til egen Indmeldelse eller for Børn under 18 Aar i Henhold til Ind­ meldelse af Forældremyndighedens Indehaver, maa tilveje­ bringes ved skriftlig Erklæring fra Foreningen, i hvilken Henseende Erklæring fra Foreningens lokale Afdeling eller Kontor er tilstrækkelig. C. Med Hensyn til Børn, der dør før det fyldte 18de Aar, kan Bestemmelse om Ligbrænding ifølge Lovens § 2, Nr. 3, træffes af den eller dem, der ved Barnets Død var Indehaver af Forældremyndigheden, jfr. herved Lov Nr. 277 af 30. Juni 1922 om Umyndighed og Værgemaal Kapitel III, uden at der før Dødsfaldet behøver at foreligge nogen Bestemmelse herom, og uden at den afdøde var Medlem af en godkendt Ligbrændingsforening. Denne Bestemmelse fra Forældre­ myndighedens Indehaver bør foreligge skriftlig. Det er dog en Betingelse, at den afdøde ikke efter sit 15de Aar har tilkendegivet Ønsket om, at hans Lig ikke skal brændes. For denne Tilkendegivelse fra afdødes Side er der ikke foreskrevet nogen Form, og et mundtligt udtalt Ønske er saaledes tilstrækkeligt. D. Forsaavidt angaar de før den 1. Juli 1923 i de sønder­ jydske Landsdele gyldig afgivne Erklæringer om Ligbrænding, bestemmer Lovens § 7, at de bevarer deres Gyldighed, selv om de ikke opfylder Lovens Betingelser, jfr. herved Fod­ noten til E. under e. om den preussiske Lovgivning om Ligbrænding. E. Endelig bestemmer Lovens § 2, Nr. 4, at Liget af en Person, som ikke var fast bosat her i Landet ved sin Død, kan brændes her, selv om foranstaaende Betingelser ikke er op-

8*