Samling_af_Bestemmelser_1928

413

1928.

Konvention om Fattigforsørgelse.

komst mellem Landene i hvert enkelt Tilfælde træffes Be- 12 Dec. stemmelse om, hvorvidt der vil være at udrede Erstatning Nr. 286. i Stedet for Hjemsendelse. Ved Afgørelsen heraf skal humane Hensyn i første Række tages i Betragtning. Som Regel skal Hjemsendelse undgaas og Erstatning træde i Stedet, saafremt Hjemsendelse vilde medføre en Adskillelse af nære Paarørende, saafremt vedkom­ mende trængende har naaet en fremskreden Alder og i læn­ gere Tid har opholdt sig i Landet, eller saafremt Hjemsendelse ikke kan finde Sted uden Skade for den trængendes Helbred. Art. 11. Skal Erstatning udredes, godtgør Hjemlandet, efter de nærmere Regler i Artiklerne 12 og 14, Opholdslandet fire Femtedele af Udgifterne ved Fattighjælpen, hvad enten disse Udgifter bestrides af Staten eller af en Kommune. Begravelsesomkostninger saavel som Udgifterne ved trængendes Rejse til Hjemlandets Grænse og ved Hjælp under Rejsen til Grænsen er ikke Genstand for Erstatning. Art. 12. Pligten til at erstatte varig Fattighjælp indtræder først 30 Dage efter Hjælpens Begyndelse. Midlertidig Hjælp, som i Løbet af et Aar, regnet fra Hjælpens Begyndelse, ikke har udgjort over 100 Kr. eller tilsvarende Værdi, erstattes ikke af Hjemlandet. Hvis Hjælpen i Aarets Løb har udgjort over 100 Kr., fradrages dette Beløb, medens Resten erstattes efter de almindelige Regler. Art. 13. Vil Opholdslandet i Anledning af ydet Hjælp hjemsende den trængende eller kræve Erstatning for Hjælpen, retter det skriftlig Henvendelse derom til Hjemlandet. Henvendelsen foretages af vedkommende Amtmand (for Københavns Vedkommende Magistraten), Landshøvding, Stiftsdirektion eller Lensstyrelse, og rettes til de tilsvarende Myndigheder i Hjemlandet, indenfor hvis Omraade den paa-