Samling_af_Bestemmelser_1928

237

1928.

Besl. vedr. Langebro og Knippelsbro.

2. Den nye Knippelsbro opføres paa den nuværende 3 Maj. Bros Plads som dobbelt Klapbro med samme Bredde, Sejl­ vidde og Gennemsejlingsdybde som ovenfor angivet for den nye Langebro og ligesom denne med Kontravægte og Dragere under Brobanen. Der tages samme Hensyn ved Indret­ ningen af Opholdsrum for Brovagten. Broen løftes, saa at Dragerne og Kontravægtene kan anbringes under Brobanen, men ikke højere end, at Havnebanen med dens nuværende Beliggenhed kan føres forbi Foden af den nye Bros Rampe. Broens Ramper udføres med 25 m Bredde og af Hensyn hertil flyttes Bolværket i Børskanalen saa langt ud i denne, at der mellem Brorampen og Bolværket bliver Plads til et 2,0 m bredt Fortov langs Rampen og en 8 m bred Kørebane langs Bolværket. Om muligt indrettes Gennemkørsler gen­ nem Broramperne nærmest Kajerne paa begge Sider af Broen. 3. Saafremt der i Henhold til Bestemmelsen nedenfor ønskes foretaget en Udvidelse af den nuværende Bro, sker dette ved den størst mulige Udvidelse af Konsollerne. 4. Under Broernes Ombygning opføres en interimistisk Bro saa tæt Nord for vedkommende Bro som muligt af Hensyn til Skibsfarten. Broen udføres som Klapbro og af interimistisk Karakter. Den indrettes med 12 m bred Køre­ bane, to Cyklestier å 3 m, 2 Fortove å 2,5 m og 35 m Sejl­ vidde. Over Broen føres dobbelt Sporvejsspor og ved Lange­ bro enkelt Jernbanespor. Ved Knippelsbro kan Cyklestierne udelades. 5. Saafremt der ikke inden Tidspunktet for Paa- begyndelsen er truffet anden Ordning med Statsbanerne, bliver Havnebanen at overføre paa en enkeltsporet Bro tæt syd for den nye Langebro. 6. Saasnart fornøden Godkendelse af Overenskomsten er opnaaet af Ministerium og Kommunalbestyrelse, paa­ begyndes Arbejderne ved Opførelse af Interimsbroen ved Langebro.

Made with