Samling_af_Bestemmelser_1928
1928.
230
Bekg. om Udførsel af Æg.
30 April, og ikke henhører under en af de andre fornævnte Betegnelser, Nr. 156. samt snavsede eller vaskede Æg og Æg, der har lidt Skade ved Rugning, Varme eller paa anden Maade. Preserverede Æg, paraffinerede Æg og Kølehus Æg skal regnes for sekunda, saafremt Æggene ved Nedlægningen, Paraffineringen eller Indsættelsen paa Kølehus ikke var berettiget til Betegnelsen »Friske Danske Æg«, eller hvis de senere findes ikke at være i god Tilstand. § 9. Danske Æg, der ikke er Hønseæg, maa kun ud føres herfra Landet i Emballage, der paa tydelig og fremtræ dende Maade er mærket med Angivelse af Æggenes Art. § 10. Æg, der indføres hertil Landet, skal saavel paa hvert enkelt Æg som paa Emballagen paa Dansk eller fremmed Sprog være mærket med Oprindelseslandets Navn eller med det tilsvarende Tillægsord. Mærkningen skal paa de enkelte Æg være anført med 2,5 mm høje Bogstaver og paa Emballagen med 20 mm høje Bogstaver. Mærkningen skal fremtræde skarpt og tydeligt, og til Mærkningen af Æggene skal anvendes en sort Farve, der ikke afbleges ved Preservering eller anden Behandling af Æggene. § 11 . Ved Udførsel herfra Landet af udenlandske Æg skal saavel disse som deres Emballage være mærket som ved Indførsel hertil Landet. § 12. Tilsynet med Overholdelsen af de givne For skrifter paahviler Smør-, Margarine- og Ostekontrollen m. m., der skal have uhindret Adgang til enhver Jernbanestation og Havneplads samt til ethvert Skibsrum, hvori der er ind ladet Æg. Kontrollen har Ret til at udtage og tilbageholde større eller mindre Dele af Partier Æg til Bedømmelse af, hvorvidt Æggenes Beskaffenhed og Sorteringsvægt er som angivet, og Mærkningen, Emballagen og Pakningen er forskrifts mæssig. Bedømmelsen foretages af Kontrollen under Rekurs til 2 af Landbrugsministeriet udnævnte Skønsmænd i For ening, og denne Bedømmelse er afgørende.
Made with FlippingBook