Samling_af_Bestemmelser_1927

1927.

1150

Cirk. vedr. Kirkegaarde.

12 Dec. kommer til Anvendelse, hvilket navnlig gælder Kirkegaardene Nr. 169. j København og paa Frederiksberg samt i Købstæder m. fl. Sogne, hvor der haves særligt Begravelsesvæsen i Henhold til § 7, Stk. 3 i Lov Nr. 281 af 30. Juni 1922 om Kirkers Be­ styrelse m. m. For Valgmenigheders Kirkegaarde kan Mini­ steriet tilstaa Lempelser i Anordningens Forskrifter, naar Andragende herom fremsættes af Valgmenighedens Bestyrelse, jfr. Anordningens § 33. Eventuelt Andragende herom maa indsendes til Ministeriet, ledsaget af Erklæringer fra Provsti­ udvalget og Overtilsynet. Med Hensyn til Trossamfund udenfor Folkekirken henvises til Bestemmelsen i § 6, Stk. 3 i Lov af 19. April 1907 om forskellige Forhold vedrørende Begravelser, hvorefter disse Trossamfund, naar de ønsker det, kan anlægge egne Kirkegaarde eller Begravelsespladser med Iagttagelse af de for Kirkegaardes Anlæg m. v. til enhver Tid foreskrevne Regler. Det følger heraf, at saavel de i Lov Nr. 282 af 30. Juni 1922 som de i kgl. Anordning af 10. d. M. givne Bestemmelser om Kirkegaardes Anlæg m. v. kommer til Anvendelse paa de udenfor Folkekirken staaende Tros­ samfunds Kirkegaarde og Begravelsespladser. Med Hensyn til den nærmere Gennemførelse af Anord­ ningens Bestemmelser skal Ministeriet navnlig fremhæve Betydningen af, at Reglerne i Afsnit A) iagttages i alle Til­ fælde, hvor nye Kirkegaarde anlægges eller bestaaende Kirke­ gaarde udvides. Særlig gøres opmærksom paa, at Forslag til Kirkegaardens Indhegning, Inddeling, Beplantning og eventuelle Dræning maa godkendes af Synet (Lovens § 32), forinden Arbejderne paabegyndes. Ministeriet skal dernæst bede Stiftsøvrigheden sørge for, at den i Lovens § 23 omtalte Vedtægt for Orden paa Kirke­ gaarden og for dennes Benyttelse snarest belejligt udfærdiges for alle Kirkegaardes Vedkommende, hvor saadan Ved­ tægt ikke allerede maatte være udfærdiget, efter at Loven af 1922 er traadt i Kraft. Paa Grund af de store Forskellig­ heder, der gør sig gældende for Kirkegaarde i Købstæderne og paa Landet — formentlig ogsaa i forskellige Egne af Landet — har Ministeriet ikke ment at burde udarbejde en