Samling_af_Bestemmelser_1927

Cirk. ang. Invalideforsikring.

1 9 2 7 .

1 0 6 2

19 Sept. forlanges godtgjort af den Invaliden senere tilstaaede Rente. Nr. 129. Loven har fæstnet den hidtidige Praksis, at Refusion kan ydes, saa lang Renten (altsaa 540 Kr. aarligt for Tiden fra Begæringens Indgivelse til Raadets Kendelse) tilstrækker, jfr. Lovens § 25. Opmærksomheden henledes i denne Forbindelse paa Lovens § 22, hvorefter Personer, der bevislig forsørges af saadanne (forsikrede eller Rentenydere) som i Henhold til Lovens § 20 er underkastede Kur og Pleje eller Oplæring udenfor Hjemmet, er berettigede til uden Fattighjælps Virkninger af vedkommende kommunale Kasse at erholde den til deres Underhold nødvendige Understøttelse, saalænge Kuren eller Oplæringen varer. 4. Kommunens Andel i Udgifterne til Invalideforsikringen. Medens Forholdet hidtil har været det, at Kommunen har betalt Halvdelen af Forskellen mellem Fondens Ud­ gifter (herunder Henlægning til Reservefond) og Fondens Indtægter, skal Kommunen fremtidigt kun betale to Femte­ dele af Forskellen, medens Staten betaler de tre Femtedele, jfr- § 5, sidste Stykke. Nærmere Regler for Ydelsen af Kom­ munens Bidrag vil senere fremkomme til Afløsning af Be­ kendtgørelse af 23. Januar 1922. 5. Forbindelsen mellem Kommunalbestyrelserne og Invalide­ forsikringsraadet. Loven af 16. Juli 1927 lægger i højere Grad end tid­ ligere Vægt paa, at der etableres et Samarbejde mellem Kommunalbestyrelserne og Invalideforsikringsraadet. Lovens § 13 opretholder den tidligere Bestemmelse om, at Raadet er berettiget til hos Kommunalbestyrelserne at be­ gære og faa meddelt enhver Oplysning, der er af Betydning for Sagen, men foreskriver nu yderligere, at Raadet altid skal indhente en Udtalelse over Sagen fra Kommunalbesty­ relsen, inden Afgørelse træffes. Det er derhos i § 18 bestemt, at vedkommende Kom­ munalbestyrelse ikke blot —• som hidtil — skal gøre Ind-