Samling_af_Bestemmelser_1927

763

1927.

Lov om Aldersrente.

for Landkommunernes Vedkommende til at approbere 1 Juli- Takster, der lægges til Grund ved Beregning af Refusion for ■^r- *34. saadant Ophold saavel fra Statskassen (§ 17) som fra ved­ kommende Forsørgelseskommune (§ 14). III. Refusion m. v. § 14. Er Rentenyderen ikke forpørgelsesberettiget i Opholdskommunen, har denne Krav paa at erholde tre Fjerde­ dele af sine Udgifter til Aldersrente, herunder Udgifter i Henhold til § 6, refunderet af Forsørgelseskommunen eller, hvis ingen saadan findes, af den offentlige Kasse, hvilken Ydelsen vilde have paahvilet, saafremt den havde været Fattighjælp. Om Aldersrentens Ydelse skal der i saa Fald uopholdelig ske Anmeldelse til Forsørgelseskommunen. I det seneste 6 Uger efter Udløbet af det Halvaar, i hvilket Aldersrente er ydet, bliver Regning over Udgifterne herved at tilstille den erstatningspligtige Kommune, for saa vidt denne til den Tid har kunnet udfindes, og Udgifterne har kunnet opgøres. Tilsidesættelse af denne Forskrift har overfor vedkommende Kommune Tabet af Fordringen paa Udgifternes Erstatning til Følge. Saa længe en Person oppebærer Aldersrente, betragtes hans (hendes) selvstændige Erhvervelse af Forsørgelsesret ved Ophold som hvilende. § 15. Hvis en Person mod bedre Vidende uberettiget har oppebaaret Aldersrente, eller han (hun) har undladt at give Kommunalbestyrelsen den i § 9, 4de Stk., ommeldte Meddelelse, vil det Beløb, der med Urette er oppebaaret, efter Indenrigsministerens nærmere Bestemmelse være at erstatte af ham (hende) selv i levende Live eller af Døds­ boet, saaledes at Erstatningen fordeles mellem Staten og vedkommende Kommuner i Forhold til Statskassens og Kommunernes Udgifter til Aldersrente til den paagældende, hvorhos han (hun) ifalder Strafansvar efter Lovgivningens almindelige Regler.