Samling_af_Bestemmelser_1927
569
1927.
Lov om Mægling i Arbejdsstridigheder.
I Paragraffens 2det Stykke, 2det Punktum, udgaar 28 Febr. Ordene: »senest den 15. Januar 1922 og for de følgende Nr. 34. Indstillingers Vedkommende«. § %. Til § 3 i Lov Nr. 526 af 21. December 1921 føjes et nyt Stykke, saalydende: »Naar Forligsmanden har besluttet at mægle eller mægler til Hindring af en truende Arbejdsstandsning, kan han paa hvilket som helst Tidspunkt før eller under For handlingerne som Betingelse for Mæglingen stille Krav til Parterne om, at Arbejdsstandsningen ikke iværksættes, for inden Forhandlingerne af Forligsmanden er erklæret for afsluttede. Kravet kan dog højst omfatte et Tidsrum af en Uge og kan under samme Arbejdsstrid kun stilles een Gang.« § 3 . I § 4 i Lov Nr. 526 af 21. December 1921 indsættes i Stedet for Paragraffens 1ste Punktum følgende 2 Stykker: »Forligsmanden er under Forhandlingerne med Parterne berettiget til at gøre Henstillinger om Indrømmelser, som maatte synes hensigtsmæssige for Stridens fredelige Af slutning. Hvis Forligsmanden under en Mægling faar den Op fattelse, at de mellem Parterne foreliggende Stridsspørgsmaal eller nogle af disse enten ikke har været undergivet nogen egentlig Realitetsforhandling mellem Parterne eller paa Grund af deres specielle faglige Karakter bør søges for handlet til Ende direkte mellem Parterne, kan Forligs manden forlange saadan Forhandling optaget og nægte at fortsætte Mæglingen, forinden denne Forhandling har fundet Sted. Forligsmanden bestemmer Tidsfristen, inden hvis Udløb Forhandlingerne skal være afsluttet.« I Paragraffens 2det Punktum ændres Ordene: »Naar han finder det formaalstjenligt« til: »Naar Forligsmanden finder det formaalstjenligt«. Til Paragraffen føjes som nyt Stykke følgende: »For ligsmanden bestemmer efter Samraad med Parterne Fristen for Afgivelse af Svar paa Mæglingsforslaget med Hensyn til Vedtagelse eller Forkastelse.«
Made with FlippingBook