Samling_af_Bestemmelser_1926

2 7 9

1926.

Lov om Alderdomsunderstøttelse i Grønland.

afsagt Dom er fundet skyldig i en i den offentlige Mening 31 Marta. vanærende Handling, Nr. 207. 2. at Trangen ikke er begrundet i Handlinger, ved hvilke han til Fordel for andre har betaget sig selv Midlerne til sit Underhold, eller paa nogen anden Maade er selv­ forskyldt, 3. at han ikke i de sidste 5 Aar før Begæringens Frem­ sættelse vitterlig har ført et Levned, der i det alminde­ lige Omdømme vækker Forargelse, 4. at han ikke i de sidste 3 Aar har oppebaaret Fattig­ hjælp. § 3. Begæring om Alderdomsunderstøttelse fremsættes skriftlig for det Sysselraad, hvorunder den paagældende hører. Begæringen skal være ledsaget af vedkommendes Fødsels- eller Daabsattest samt en Erklæring fra Kommuneraadet i den Kommune, hvori den paagældende bor, om, hvorvidt de i foranstaaende § 2, Pkt. 2—4, fastsatte Betingelser for Opnaaelse af Alderdomsunderstøttelse er opfyldt. § 4. Sysselraadet undersøger den fremsatte Begæring og kan til Brug ved Undersøgelsen fordre Udskrifter elier Attester af Øvrighedsprotokoller, Kirkebøger og deslige. Efter endt Undersøgelse bestemmer Sysselraadet, om Andrageren er berettiget til Alderdomsunderstøttelse, og i saa Fald hvad og hvor meget der kan ydes. De nærmere Bestemmelser herom fastsættes ved kongelig Anordning. Indtægter af rent tilfældig Art lades ude af Betragtning ved Bedømmelsen af den paagældendes Trang. Den Hjælp, som Kommuneraadet maatte finde det nød­ vendigt at tilstaa den paagældende forinden Sagens endelige Afgørelse, betragtes, forsaavidt han findes berettiget til Alderdomsunderstøttelse, som en Del af denne, i modsat Fald som Understøttelse eller Fattighjælp. § 5. Forsaavidt den understøttede skulde foretage Handlinger, der efter § 2 vilde udelukke ham fra Adgang til Alderdomsunderstøttelse, eller han skulde misbruge, hvad han faar i Understøttelse, bortfalder denne.