Samling_af_Bestemmelser_1926

1926.

240

Lov om Værgeraadsforsorg.

31 Marts, stationen skal indeholde en Garanti for, at Barnet lever og Nr. 139. opholder sig som angivet, og at Udgifterne er i Overens­ stemmelse med, hvad der er godkendt. § 103 l. Naar Beslutning er taget om at anbringe et Barn udenfor Hjemmet, paalægger Værgeraadet den eller de forsørgelsespligtige at svare et ugentligt, maanedligt eller fjerdingaarligt Bidrag til Omkostningerne ved Barnets An­ bringelse. Bidragspligten vedvarer til Barnets fyldte 18de Aar. Værgeraadet kan til enhver Tid forhøje eller nedsætte et paalagt Bidrag og bør efter Barnets fyldte 14de Aar nedsætte Bidraget, eventuelt lade det helt bortfalde, saa­ fremt en Nedgang i Udgifterne ved Barnets Anbringelse giver Anledning dertil. 2. Naar ganske særlige Grunde taler derfor, kan Værge­ raadet undlade at paalægge Bidrag. Forfaldne Bidrag kan Værgeraadet kun eftergive med Samtykke af de offentlige Kasser, der har Ret til Andel i Bidraget. 3. Bidraget ansættes efter Hensyn til, dels hvad den virkelige Udgift antages at blive, dels den bidragspligtiges Evne. Har den bidragspligtige ikke dansk Indfødsret eller ifølge traktatmæssig Hjemmel Forsørgelsesret her i Landet, ansættes hans Bidrag altid til et saadant Beløb, som den virkelige Udgift antages at ville udgøre. 4. Værgeraadets Beslutning om Paalæg af Bidrag kan af den bidragspligtige eller Forsørgelseskommunen, jfr. § 93, indankes for Overværgeraadet. Udredes hele Udgiften af Statskassen, kan Overværgeraadet forhøje et af Værgeraadet paalagt Bidrag. § 103 Naar Beslutning er taget om at lade et Barn besøge en af de i Kapitel IV omhandlede Institutioner for forebyggende Børneforsorg, paalægger Værgeraadet i Over­ ensstemmelse med Reglerne i § 102 den eller de forsørgelses- pligtige at svare et passende Bidrag, der dog ikke bør over­ stige den for frivillig Benyttelse af Institutionen fastsatte Takst. Regelen i § 102, 4de Stk. finder tilsvarende Anvendelse. § 104. 1. Bidrag i Henhold til §§ 102 og 103 paa­ lægger Værgeraadet ved særligt Dekret, der saavidt muligt