Samling_af_Bestemmelser_1926-30_Register

309

1930.

Lov om Forsikringsaftaler.

forsikrede Genstande midlertidig befinder sig andetsteds i 15 April. Riger, end i Policen angivet, selv om Faren derved forøges. Nr- 129. § 84. Gælder en Forsikring for et; Tidsrum af et Aar, skal den, hvis ikke andet maa anses aftalt, betragtes som fornyet for et Aar ad Gangen, medmindre Forsikringstageren eller Selskabet har opsagt den senest en Uge før Forsikrings- tidens Udløb. § 85. Reglerne i §§ 18 og 19 gælder ogsaa, hvis For- sikringsbegivenheden fremkaldes af den sikredes med ham samlevende Ægtefælle. § 86. Er en forsikret fast Ejendom pantsat, kan Pant­ haveren, selv om Selskabets Ansvar overfor Ejeren bort­ falder i Medfør af §§ 4, 6 og 50, 2det Stykke, dog kræve Dæk­ ning i den Erstatning, som ellers vilde være kommet til Ud­ betaling, forsaavidt han ikke kan opnaa Fyldestgørelse af Pantet eller af Skyldnerens øvrige Formue. I det Omfang, i hvilket Selskabet har betalt Erstatning til Panthaveren, ind­ træder det i dennes Ret mod Ejeren. Det samme gælder, hvis Forsikringen dækker andre i Tingen berettigedes Interesse. § 81. Bortfalder Forsikringen af en fast Ejendom ifølge Aftale, eller nedsættes Forsikringssummen, eller bringes Selskabets Ansvar til Ophør paa Grund af mang­ lende Præmiebetaling eller Ejerskifte, faar dette først Rets­ virkning overfor Panthaveren 14 Dage efter, at han fra Sel­ skabet har modtaget Meddelelse derom. Bestemmelsen i § 51, 1ste Stykke, kan kun paaberaabes overfor Panthaveren, naar denne selv er Skyld i, at Paalæget ikke er overholdt. I øvrigt bliver de Bestemmelser til Værn for Panthavere og andre i Ejendommen berettigede, som indeholdes i særlige Love om Bygningsbrandforsikring eller i de i Henhold til disse Love stadfæstede Vedtægter, bestaaende. Disse Bestemmelser finder ogsaa Anvendelse paa det i §§ 37 og 38 i Lov om Tinglysning af 31. Marts 1926 omhand­ lede Tilbehør til fast Ejendom, forsaavidt Forsikringen om­ fatter saadant Tilbehør.