Samling_af_Bestemmelser_1926-30_Register

2 9 9

1930.

Lov om Forsikringsaftaler.

Forsømmelse af at give saadan Meddelelse, uanset mod-15 April, staaende Aftale, ikke anden Virkning end den i 1ste Stykke ' foreskrevne. Fareforojelse. § 45 Bliver med den sikredes Villie en i Policen be­ stemt angivet Fareomstændighed saaledes ændret, at Sel­ skabets Risiko derved forøges udover, hvad der ved Af­ talens Afslutning kan antages at være taget i Betragtning, er Selskabet fri tor Ansvar, hvis det ikke vilde have over­ taget Forsikringen, saafremt de ved Ændringen hidførte Forhold havde foreligget, da Aftalen blev afsluttet. Maa det antages, at Selskabet vilde have tegnet For­ sikringen, men paa andre Vilkaar, hæfter det saaledes, som det mod den aftalte Præmie vilde have fortsat Forsikringen, om Fareforøgelsen havde været det bekendt. Vilde Sel­ skabet ved Genforsikring i videre Omfang have begrænset sit Ansvar for egen Regning, nedsættes Erstatningen i samme Forhold. Ved Søforsikring og anden Transportforsikring samt Garantiforsikring gælder i Stedet for den i 2det Stykke nævnte Regel, at Selskabet kun er ansvarligt i det Omfang, Fare- forøgelsen har været uden Indflydelse paa Forsikrings- begivenhedens Indtræden eller Skadens Størrelse. § 46. Undlader den sikrede efter at være kommet til Kundskab om en ikke med hans Villie sket Fareforøgelse uden gyldig Grund at underrette Selskabet derom, anses Ændringen som hidført med hans Villie. § 41. Uanset om en Fareforøgelse af den i § 45 nævnte Art er hidført med eller uden den sikredes Villie, er Selskabet berettiget til at opsige Forsikringen med en Uges Varsel. § 48. Vil Selskabet paaberaabe sig, at Fareforøgelse er indtraadt, maa det efter erhvervet Kundskab om Farefor- øgelsen uden unødigt Ophold give den sikiede Meddelelse om, hvorvidt det vil gøre nogen Ret i Henhold til §§ 45—47 gældende.