Samling_af_Bestemmelser_1926-30_Register

1930.

2 94

Lov om Forsikringsaftaler.

15 April, staaende Bestemmelser, er Forsikringstageren berettiget til Nr. 129. aj. kræve Erstatning for den Skade, som han lider ved For­ sikringens Ophør. Ovenstaaende Regler finder ikke Anvendelse paa saa­ danne Livsforsikringskontrakter, der omfattes af Bestem­ melserne i Lov Nr. 65 af 1. April 1914 §§ 25—31, jfr. Be­ kendtgørelse Nr. 299 af 30. Juni 1922. § 21 . Mister Selskabet Retten til at drive Forsikrings­ virksomhed her i Riget, kan Forsikringstageren hæve Af­ talen. Det samme gælder, hvis Selskabet sammensluttes med et andet eller overdrager sin Formue som Helhed til dette. Er Selskabet traadt i frivillig Likvidation, bortfalder Forsikringsaftalen et Aar efter, at Likvidationen er begyndt. Forsikringstageren kan inden Udløbet af dette Tidsrum hæve Aftalen, hvis Selskabet undlader paa hans Opfordring uop­ holdelig at stille betryggende Sikkerhed for Opfyldelsen. Bestemmelserne i § 26, næstsidste og sidste Stykke, finder tilsvarende Anvendelse. § 28. Kommer Forsikringstageren under Konkurs, eller aabnes der Forhandling om Tvangsakkord udenfor Konkurs i hans Bo, har dette, belv om andet er aftalt, ingen Virkning paa Forsikringsaftalen udover, hvad der følger af Lovgivningens almindelige Regler. Dog kan Selskabet ved Skadesforsikring betinge sig Ret til at opsige Aftalen med 14 Dages Varsel. Forældelse. § 29. Krav, der er grundede i Forsikringsaftalen, for­ ældes 2 Aar efter Udgangen af det Kalenderaar, i hvilket Fordringshaveren fik Kundskab om Kravet og om, at det er forfaldet, og i alt Fald 5 Aar efter Kravets Forfaldstid. I øvrigt finder Reglerne i Lov Nr. 274 af 22. December 1908 §§ 1—3 Anvendelse. 30 Aftale om, at den sikrede mister sit Krav, der­ som han ikke paataler det inden en kortere Frist end den i § 29 angivne, kan ikke gøres gældende, medmindre Selskabet