Samling_af_Bestemmelser_1908-10

149

1908.

Lov om Hustruers og Ægtebørns Retsstilling.

Lov Nr. 131 indeholdende nogle Bestemmelser 27 Maj. om Hustruers og Ægtebørns Retsstilling. Justits-Min. V i F r e d e r i k d e n O t t e n d e , af Guds Naade Konge til Danmark, etc. etc. Gøre vitterligt: Rigsdagen har vedtaget og Vi ved Vort Samtykke stadfæstet følgende L ov : § 1 . Opnaar Hustruen Skilsmissedom over Manden paa Grund af hans Brøde, bliver det efter hendes Paastand i Dommen at udtale, at Manden er forpligtet til at svare Under­ holdsbidrag til hende efter Overøvrighedens nærmere Be­ stemmelse, indtil hun maatte indgaa nyt Ægteskab. Opnaar Manden Skilsmissedom over Hustruen paa Grund af hendes Brøde, kan det under særlige Omstændigheder efter hans Paastand i Dommen bestemmes, at Hustruen er forpligtet til at svare Underholdsbidrag til ham efter Overøvrighedens nærmere Bestemmelse i Henseende til Omfang og Varighed. Bestemmelser om ovennævnte Underholdspligt for Manden kunne ligeledes optages i Skilsmissebevillinger, der udfærdiges paa Grund af hans Utroskab, naar denne er bevist ved hans egen Tilstaaelse. § 2- Unddrager Manden sig i Tilfælde, hvor Ægtefællerne leve sammen, fra efter Evne at sørge forsvarlig for Hustru og Børn, kan han af Overøvrigheden tilpligtes at yde Bidrag til Husholdningen og til Hustrus og Børns øvrige Fornøden­ heder, saaledes at Hustruen faar Raadighed over Bidraget. § 3. De i Lovgivningen indeholdte Regler om Rets­ midler til Inddrivelse af Underholdsbidrag til forladte og fra­ separerede Hustruer finde ogsaa Anvendelse ved Inddrivelse af Underholdsbidrag, som ifølge Skilsmissebevilling, Over­ øvrighedsbestemmelse eller en af Overøvrigheden stadfæstet Overenskomst tilkomme en fraskilt Hustru hos hendes tid­ ligere Mand og omvendt, samt ved Inddrivelse af Underholds­ bidrag, som er fastsat i Henhold til § 2. § 4. Naar Bidrag, som efter Overøvrighedens Bestem­ melse eller en af Overøvrigheden stadfæstet Overenskomst skal udredes af en Mand til hans Ægtebørn, ikke betales i rette Tid, kan Moderen, for saa vidt hun i Trangstilfælde er berettiget til vedblivende at forsørges her i Landet, ved at