SådanBoedeVi

IV. Smålejlighedernes areal og antal.

Brutto- og nettoareal. Vi har ovenfor beskæftiget os med arbejdernes boliger ud fra synspunktet: hvor mange værelser rummede de. Dette er som nævnt det mest brugte mål for en lejligheds størrelse, og naturligvis et meget vigtigt mål, idet en lejligheds værdi som bolig for en familie i høj grad er afhængig af det antal værelser, den indeholder. Men først når en lejligheds antal værelser suppleres med oplysning om lejlighedens flade­ mål eller kubikmål, har vi et sikrere grundlag til bedømmelse af arbejder­ nes boligstandard, eller rettere en side af boligstandarden. I det følgende vil vi søge at danne os et billede af arbejderboligernes arealmæssige størrelse, og det er nok praktisk i denne forbindelse at give et par enkelte oplysninger om de dengang anvendte målenheder. Hovedmålet var en alen, og en alen er lig med 63 cm. På en kvadratmeter går der 2,54 kvadratalen.1 Der er endnu et forhold, som det er vigtigt at holde sig for øje, når talen er om en lejligheds areal, nemlig forskellen mellem brutto- og nettoareal. Når vi i dag angiver en lejligheds størrelse taler vi i almindelighed om bruttoarealet, hvorved man forstår lejlighedens udvendige mål. Der er i bruttoarealet altså ikke gjort noget fradrag for murtykkelse, trappegang o.l. Nettoarealet angiver derimod lejlighedens indvendige areal, arealet fra indervæg til indervæg, altså med fradrag af murtykkelse, trappegang, port, o.l. Ved angivelse af nettoarealet skal man imidlertid være opmærk­ som på, om skillevægge, skorsten, komfur o.l. er medregnet eller fradra­ get. Det er ikke sjældent, at man får brug for at omregne bruttoareal til nettoareal eller omvendt. Det er en vanskelig opgave, med mindre man har detaillerede tegninger over lejligheden, vanskelig fordi forholdet mellem brutto- og nettoareal er stærkt varierende i forskellige bygnings­ typer. En byggeform som de s.k.korridorhuse, der som nævnt var ret udbredt fra 1860’erne til 1880’erne, var netop populær blandt bygher­

63