SådanBoedeVi

beretning fra 1911 om sine drengeår på Nørrebro i en etageejendom i et nybygget kvarter20. »En forholdsvis bred Gang gik tværs gennem Huset. For hver Ende af den var der Trapper, af hvilke man godt kunne kalde den ene Hovedtrap­ pen, den anden Køkkentrappen, men for øvrigt var der ingen kendelig Forskel paa dem. Maaske var dog Hovedtrappen dækket af et tykkere Lag Smuds end den anden. Midt gennem Huset i dettes Længderetning gik desuden lange, snævre Gange, en paa hver Side af Tværgangen, og de havde igen et Utal af Døre til begge Sider. Det hele System af Gange og Trapper oplystes af et enkelet aabent Gasblus for hver Etage. Brænderne havde næppe været efterset, siden Huset blev bygget, thi hvert Blus var spaltet i flere Tunger, der viftede i Blæsten, som uhindret strøg ind ad de aabne Døre og mange splintrede Ruder. Belysningen var derfor mere end kummerlig.« Når denne hustype ophører med at blive bygget ved 1880’ernes midte, er årsagen hertil at finde i den nye bygningslov fra 1889, hvorefter der fra enhver beboelseslejlighed skulle være fri adgang til de krævede to trapper, uden at det var nødvendigt at passere en anden beboelseslejlig­ hed eller en fælles gang21. Hvor mange korridorejendomme der fandtes på Vesterbro omkring 1880 vides ikke med nøjagtighed. Men boligkom­ missionen anslog i 1948 - efter at adskillige tidligere korridorhuse var ombygget - at det for hele København drejede sig om 261 med ca. 7.200 lejligheder, heraf ca. 5.000 på hovedtype A. Af disse ca. 7.200 lejligheder fandtes de 2.500 på Vesterbro, hvorimod antallet på Christianshavn var meget begrænset22. På Vesterbro fandtes i 1885 i alt 4.800 ét-værelses og to-værelseslejlig­ heder23. Af disse var efter de her angivne oplysninger sandsynligvis godt og vel havdelen lejligheder i korridorhuse. En lejlighed i et korridorhus var omkring 1880 sandsynligvis den mest udbredte boligform for arbejde­ ren på Vesterbro. Den faglærte arbejders boligforhold. De ovenfor givne træk af beboelses- og bebyggelsesforholdene hviler i væsentlig grad på den officielle, trykte statistik. De givne data understreger i hvert fald visse vigtige sider i beboelsens og bebyggelsens struktur. De udgør et fundament i et forsøg på at give en mere konkret redegørelse for mennesket bag tallene og for hans boligforhold. At fravriste statistikken dens præg af anonymitet og give et mere levende billede af boligens art og de mennesker, den husede, er imidlertid en tids- og arbejdskrævende opgave.

30