SådanBoedeVi

med 389 personer kunne fremvise noget næsten tilsvarende. I disse ejendomme var etagearealet pr. individ i gennemsnit 20 kvadratalen (8 m2). Omend der fandtes kvarterer, hvor beboelsestætheden var større end på Christianshavn, så var den dog her sine steder af så outreret karakter, at den faldt samtiden for brystet. Blandt andet i den af Christianshavns Understøttelsesforenings i 1867 udgivne bog: Om de fattiges vilkår på Christianshavn gives der en drastisk skildring af beboelsesforholdene for den »i uhyggelig grad tæt sammenpakkede befolkning«. E t lignende billede af de fattiges vilkår tegner V. Bergsøe i sin samme år udkomne roman: F ra Piazzo del Popolo« samt i fortællingen: Krigen og Koleraen fra år 1900. L e je k a se rn e r. En stor beboelsestæthed var karakteristisk for Christians­ havn, kasernebyggeriet prægede navnlig Vesterbro. Ved lejekaserner forstod den københavnske statistik ejendomme med over 100 beboere hvad der dengang svarede til ca. 25 familier. Kasernernes hyppighed på Christianshavn og i Skydebanens rode fremgår af nedenstående oversigt.

Tabel I 4. E je n d o m m e n e s stø rrelse p å C h ristia n sh a vn og V esterb ro 1885

Samtlige ejendomme

Ejendomme med over 100 beboere

antal ejen-

beboertal antal

beboertal beboertal

pr.

ejen-

pr.

i pct. af

domme

ejendom domme

ejendom samtlige beboere

Frelsers Kirkes og Frelsers Kirkes Rode

350 159

47 89

30 50

192 166

35% 59%

Skydebanens Rode

Der fandtes på Christianshavn 30 lejekaserner, hvilket svarer til 9 pct. af samtlige ejendomme. I Skydebanens rode var tallet 50 eller rundt regnet 50 pct. af ejendommene. I disse kaserner boede 35 pct. af befolkningen på Christianshavn og 59 pct. i Skydebanens rode. Forskellen er bemær­ kelsesværdig.

24