SaaBySomBorger

94

ikke, naar man lyster, kan hæve Partiet, der maa selvfølgelig sørges for, at den uheldige ikke skal kunne beklage sig over ikke at have faaet Regres. Whisten er nu (1794) ved at fortrænge L’homberen, fordi Whist ligesom Komedie er noget, alle kan spille; men især Damerne kan ikke laa den høj nok, saa man maa spille saa forsigtig, som spillede man med Skælmer. Todes Advarsel har haft til Følge, at man har sat Middagsselskaber i Aftenselskabers Sted. Og efter at man har siddet 4 Timer til Bords, driver man hen i en Klub og endelig hen paa Valpladsen igen for ved Kort og Smørrebrød at gøre Poenitense for Middagens Overdaadighed. Det gaar naturligvis ud over Arbejdet. Efter fire Timers Æden og Keden arbejder ingen. Man hør ogsaa afskaffe de store Daabsmiddage, da de er skadelige for Barselkonens Hel­ bred, og Sørgegæstebud, som er upassende, skønt de gladeste An­ sigter gerne skal søges i Sørgevognene ved et Ligfølge, — maaske skulde man derfor ved disse Gilder søge den Glæde, de andre mangler! Og saaledes lyder det over alt. De unge Piger er »Pjanker«, de unge Mænd »Lapser«, som ingen Alvor har i Hovedet. Selv­ følgelig er der megen Overdrivelse i dette; ikke alle fornemme Folk fyldte sig med Vin, ikke alle Smaafolk med Brændevin, skønt der var 300 Brændevinsbrændere og 2000 Brændevinsmænd i København. Tode siger, at »de ler ad alle Doktorer, holder en god Vintapper for den bedste Apotheker, er saa stærke som Ege, saa runde som Oxelioveder og saa røde og blussende som en Tjæretønde, naar den staar i Lue, saa at Skildvagten ved et Krudt- taarn ikke tør lade dem komme nær paa ti Skridt, men denne Sundhed, denne Kæmpestyrke vil jeg ikke ønske mig; thi den ender med Apoplexi. — Det kan ikke nytte, at man henviser til Paven, der spiser lidt om Middagen og sparer Appetiten til om Aftenen. »For Pius den Sjette som gejstlig Potentat har jeg al Respekt, men i Hensigt til Fordøjelsesredskaber er han lige saa fuldkommen under Naturens Myndighed som den ringeste Bonde, der kysser hans Helligheds Tøfler. Han har maaske Nøglen til Himmerige, men over sine Indvolde har han ikke mere at befale end andre dødelige. Naar han har spist flere Maccaroni end hans Mave kan taale, vil han faa ondt, om han saa tog sin tredobbelte . Krone paa, og naar han er bespændt af indeklemte Vinde, vil det nytte ham saare lidet, om han satte dem i Band«.