SaaBySomBorger

70

Bogreol, uden Titel paa din Byg i det glade Haab, at du ved denne Forsigtighed lykkelig skal undgaae uvedkommende nys- gierriges Opmærksomhed. Om du imidlertid ikke kunde staae der i Boe, men een eller anden ved at søge om i Boghylden, skulde faae Fingre paa dig, da siig ham, ihvem han saa er, uden Persons Anseelse, at det er din Herres alvorlige Yillie, at Han strax, saa- snart han har læst til dette Sted, setter dig igien, hvor han tog dig; det vil ellers bekomme Ham ilde. — Hvis Han ikke dermed vil lade Sig afvise, da siig Ham, at du indeholder saadanne Baga­ teller, som han ikke bør spilde sin Tiid paa at læse, og som din Autor ingenlunde har sadt her, fordi Han holdt dem for gode og vel de fleste af dem end neppe for maadelige, men blot for at moere sig selv med at see, hvorledes Hans Evner fra Tiid til Tiid meere udviklede Sig. — Hvis han ved endnu at læse videre, skulde kimpse med Næsen over dit Yaas, da erindre Han, at han er ad­ varet i Forvejen og altsaa ikke kan klage over at være bedraget; siig ham desuden, at din Fader aldrig gjør Fordring paa Digter­ evner og ikke heller vil ærgre sig over, at man fradømmer Ham Samme, som han er saa troskyldig at tilstaa, Han aldrig besad, men at det desuagtet ikke er mere underligt, at Han kan finde Behag i dig, end at en øm Moder kan elske sit vanføre Barn. Skulde du høre nogen paastaa, at et eller andet enkelt Ord eller lykkelig Tanke var stjaalet af den eller den Poet eller Autor, som Han kunde citere, da tie til slige Skumlerier og værdige Ham ikke et Svar, det er altid daarligt at paastaae, fordi to Tanker ligne hinanden, at den ene just skal være Moder til den anden. Siger nogen, at denne lille Erindring til dig, kiære Bog, er en Efter­ ligning af Horats’ Epistler 1ste B. 20 Ep., da svar Ham ganske kort, for at blive af med Ham: »det kan nok være,« men kommer Han endnu med flere slige spidsfindige Anmerkninger, da beed ham anden Gang at sette dig væk, og hvis han da ikke giør det, saa bliv kuns grov, og siig Ham rent ud efter det gamle Ordsprog, at Han skal holde sin Næse fra andres M .., og sine Fingre fra andres Tøj: det har han da for sin Nysgierrighed, saa lader han dig nok staa en anden Gang, og paa denne Maade tænker jeg, du best kan affærdige enhver Critikus, der muligen kunde faa Kløer paa dig, da du slet ikke er tjent med at komme paa nogen Kunst­ dommers Høvlebænk; thi jeg troer vist, at du ellers paa Skrup- høvlen vilde blive mindre end Luthers lille Catechismus, og skulde