SaaBySomBorger

67

gjorde dem vor Glæde.« Nu kommer Suhm omtrent hver Dag, undertiden to Gange, og den 10 Sept. »blev det resolveret, at For­ lovelsen skulde være bekendt.« Om Aftenen havde de dog kun »1 Spillebord«. Den attende Oktober staar Brylluppet, og den 20 er Andendagsbryllup, ved det første er der 24, ved det andet 29 Personer indbudte. Og mærkværdigt nok spilles der Kort ved 6 Spilleborde ved Andendagsbrylluppet. Sommetider virker Dagbogens lakoniske Udtryksmaade ufri­ villigt komisk, som naar der den 27 Oktober staar: »Klart Vejr, havde frosset. Om Form. Besøg af Biskop Egede og Berger. Begge Stude bleve slagtede.« Ved Beckers Fødselsdag d. 17 Juli (han har været syg længe): Varm Luft, tykke Skyer, det saae ud til Torden. Om Middagen her Muller og Datter, Berger og Warn- stedt, Suhms, Bozenhards, Høyers, Walmoden junior, Munch, Schrodersee, Revenfelt, i alt 16 Personer. Gud lad denne Dag ofte, om det er Guds naadige Vilje, komme tilbage, men skjænke bedre Sundhed dertil. Dertil forlene Gud sin Barmhjertighed og Almagt. 2 Spilleborde.« Desværre hjalp det fromme Ønske ikke, Becker døde inden næste Fødselsdag. Mærkeligt er det ogsaa at se, at den unge Christiane Becker, efter at hun er bleven gift med den langt ældre Kammerherre Suhm, muntrer sig paa egen Haand. Medens Manden spiller Kort hos Svigerforældrene, tager hun paa Hofbal eller til Koncerten i »Harmonien«. Det synes i denne Slægt at have hersket et meget smukt For­ hold mellem Forældre og Børn. Der noteres altid nøjagtigt, hvor Børnene, som jo alle er voksne paa Dagbogens Tid, er henne, og hver Gang der skrives til den ældste Søn, der er i Schweitz for at uddannes, og naar der kommer Svar fra ham. Af cn helt anden Art er en Dag- og Regnskabsbog, ført af den berømte Friedericke Bruns Søn, Ejer af Krogerup *). Skønt han er Søn af den hovedrige Constantin Brun, er han idelig i For­ legenhed for Penge og experimenterer med sit Landbrug, vil gerne have Privilegium til et Brændevinsbrænderi o. 1.; men Faderen interesserer sig ikke saa meget for sine Børn, som han skulde, siger Sønnen. Skønt Dagbogen er lidt senere end den Tid, vi her

*) Originalen er mig velvilligt overladt til Benyttelse af nys afdøde Fru Generalinde Brun. 5 *

Made with