SaaBySomBorger

46 styrres. . . . Her er saa dødt, jeg synes næsten, det er, som om her ingen var, siden du er borte. Moder siger det ogsaa, at det er saa kiædsommeligt og tomt, siden du er borte. Kunde jeg kun see dig igien! Min Angest kommer imellem saa fælt over mig og giør mig saa beklemt. O, Gud give mig dig dog snart igien! Haslev vilde endelig have os ud til Friederiehsværk, og derfra vilde han bringe os hen til dig, for at jeg selv skulde tilstaa, at det var daarligt af mig at frygte. . . . Min Lyst til Søvn, som du saa ofte h a r været vred paa, h a r aldrig været mig saa ubehagelig som nu, da den bringer mig til at glemme dig, da den overvælder mig mod min Vilje. Hvor er det dog afskyeligt, at den saadan h ar betaget mig! Imellem, naar jeg vogner, farer det mig igien- nem Hovedet, jeg forestiller mig dig i Fare, imedens jeg saa roelig sover. Det forjager Søvnen noget, men den kommer dog igien, og saaledes bortslum rer jeg da min Ulykke, som jeg saa gierne vilde vaage med. Jeg er da vred paa mig, jeg frygter, at jeg ikke elsker dig nok, siden jeg nogle Øjenblikke h a r været roelig. Falckenthal*) siger, at jeg h a r intet at frygte uden, at du kanske kan blive der til November, men det er ingen Trøst for en Kone. O Gud, Saint-Aubain, jeg kan ikke trykke dig til mit Bryst, jeg kan ikke see dig kysse dine Børn, og jeg h a r ofte bedrøvet dig; jeg er ulykkelig, men, Gud, lad mig ikke blive det meere; jeg er saa angest, saa bespent, saa jeg maa imellem græde, men saa bliver mit Bryst tilsnørt, og min Taare standser. O, Gud bevare dig! Blæsten rasler i Træerne og tuder i Taarnet. Det er, som Veiret selv sørged over Menneskenes Grumhed, — hvorfor skal de Onde vinde Magt til at giørc saa mange ulykkelige? Jeg ønsker, denne Nat var forbi og kan ikke forudsee, om jeg ikke hellere skulde ønske, at den varede eevig. Jeg h a r været bekymret over. at du ikke fik dine blaa Buxer med, siden Veiret blev saa slet, og det var m i g , som skulde være saa uheldig at sige, at jeg frygtede for, at det skulde være for varm t for dig. Jeg vil dog sende dig dem nu med dette Brev. — Jeg h a r i Dag kiøbt Strenge til min Harpe, jeg syntes, det trøstede at giøre, hvad du ønskede; men hvordan skal jeg kunde spille nu, det er umuligt for mig!« Her skifter Blækket; thi hun h a r skrevet Begyndelsen af Brevet henne hos sine Forældre, men er nu kommen hjem og h ar puttet sine Drenge i Seng, hvorpaa hun fortsætter: *) hendes Læge.