SaaBySomBorger

44 Fornøjelse. Dc glædede sig allesammen paa Kontoiret ved, at der var Hilsen til dem og fornøyede det inderligt Frants, han vilde neppe troe det. Her er Gudskelov alle friske og vel, Trine untagen, som ikke h ar været vel, siden du reiste. Jeg h a r læst det, du skrev til Børnene, for dem i deres Im formators Nærværelse, og de lovte at giøre deres Fliid alle tree.*) Der er slet ingen Breve kommen med sidste Post, som er saa meget desto bedre, da du er fra­ værende. Contoirfolkene siger, at de Planker, som ligger i Gaar- den skal igien føres ned paa Pladsen, men da de ingen udtrykkelig Ordre h a r faaet, vil de lade det beroe, til du kommer hiem. Der­ som de skal derned, kunde de maaske have bedst leilighed nu, da du er borte, da de ikke h a r meget andet at bestille. Lad mig viide et par Ord derom i dit Brev; thi det var got 0111 de var borte, førend vi fik Brænde, da de ligger i Vejen der for Døren. Tofte h ar været her og sagt, at der enu ikke var got Brænde i Havnen. Han spurgte mig, om du ellers ikke havde sagt noget ham angaaende, hvortil jeg svarte ney, men Redelin siger, at han skulde modtage Thomsens invitarium eller vad det var, so'm han ikke har kundet, da han Thomsen h a r været paa Dragør. Jeg sk riveri Contoiret paa din Plads, imedens de Andre er ved Skuuret. Men det er, ligesom Folk vidste, du var borte; thi h er har i al den Tiid, (som dog ikke liar været saa kort for jeg h a r over tyve gange været kaldt fra det) ikke været meere end een med Vexel-coursen. Jeg veed nu ikke noget meer at erindre, da Rede­ lien skriver til dig 0111 Contoirets Alfairer. Og du kan i alting være rolig for, jeg har ikke været ude af Døren siden du reiste og har heller ikke isinde at gaae ud, saalænge du er borte, og jeg er den sidste i Seng 0111 Aftenen og seer efter, om alle Slaaer ere for. Min Moder beder saa flittig at hilse, og Børnene, især Bolette og den halvsyge Trine, gamle Maren er ganske vred, for, du skulde saadan rejse, for hun troer ikke, du tar din Helsen i Agt, dog er hun noget mere fornøyet, siden jeg fik Brev, og jeg er for- nøyet, frisk og glad, jeg ønsker, at du maa være det samme baade nu, og naar du skal mødes igen med din evig hengivne M. Buntzen. *) De Ord, der blev læst saa højtideligt op, var kun: »Beed m ine Børn atvære kiærlig og flittig.