SaaBySomBorger

27 ved Vanen skal blive naturligt, alt dette samlet og mere til venter jeg at finde hos denne Jomfru. Min Lyksalighed er saa stor, at den forslaar til en Familie. 450 Rdl. er mine visse Embedsind- komster, de uvisse af Barnedaab, Kirkegangskoner, Bryllupper, Lig, Ofre ere en 150 Rdl. Min Formand forsikrer, at Embedet altid er over 600 Rdl. fri Bopæl uden Byrder og Skatter. Ved en fornuftig Husholdning, ved Varsomhed for ikke at indvikles med bele Byen behøves ikke nær saa meget til at bestyre Udgifterne til Nødvendighed, Nytte og Fornøjelser. Overskuddet deraf helliges Bogladen. Det falder da Deres Højærværdighed til, hvilken sød Fornøjelse for en ædel Sjæl! at forøge min Lyksalighed. Bifalder Jomfruen og hendes Foræ ldre mit Forslag, at lade Deres Jfr. Datter gaa i Horsens Skole, saa behage Deres Højærværdighed for det første at levere Jomfruen denne medfølgende lille Æske med stenindlagte Ørenringe, Guldring o. s. v.; alt det øvrige, som hører dertil, en med Stene besat Kam, Haarnaal, Armbaand, Bevernaal, Halssmykke, Skospænder, her fejler Sproget mig, skal jeg enten selv medbringe eller skikke som Forløbere for min Person. Egnen vil vist staa Jomfruen an, og en ganske artig Samling af franske, tyske og danske Skrifter i de skønne Videnskaber venter paa hendes Nærværelse for at blive læst af hende, da mine daglige Forretninger kun sparsom t tillade mig at bruge dem.« Bispen beder ham nu rejse lil Aarhus, hvor han vil træffe Forældrene og Jomfruen. Vi lader atter Tauber selv fortælle: Jeg kom ind ad Laagen hos Prof. Worm*) i Meilgade, og da jeg kom mod Forstuen, kom Worm springende ud for at modtage mig tillige med Bispen. Jeg hilsede Bispen, som straks sagde: »Denne gode Mand, min gamle Ven her, er Prof. Worm.« ».leg vendte mig straks til ham med disse Ord: »Det glæder mig at have den Lykke at kende den Mand personlig, hvis Fortjenester jeg saa længe har hædret fraværende.« De førte mig begge ind i Stuen. Biskoppen sagde: »Denne er Provstinde Begtrup, denne Provst Begtrup« o. s. v. Jeg blev bedt ind i den bedste Stue ud til Gaden, alle fæstede Øjnene paa mig, og Biskoppen, som isæ r talede med mig om adskilligt, endog om Boganliggender, under­ holdt sig for det meste med mig. Derpaa blev jeg af Biskoppen opkaldt paa Salen, hvor Worm havde sit Bibliotek. Der var mine Ønskers Maal. Jeg gik glad imod hende. Biskoppen førte *) Brudens Morfader.