SaaBySomBorger

17 Og naar Mørket sænker sig over den stille By, naar Dagværket forlængst er endt, saa lukkes Portene, og Nøglerne bringes op paa Slottet. Alt er trygt og roligt, naar Vægteren Kl. 10 synger: Om I vil Tiden vide, Husbonde, Pige og Dreng,

da er det paa de Tide man føjer sig til Seng; befaler Eder Herren fri,

vær klog og snild, vogter Lys og Ild; vor Klokke er slagen ti. Og ved hvert Kvarterslag synger Vægteren fra K irketaarnet:

Lovet være Gud, vor Herre, ham ske Lov, Pris og Æ r e !

Saa trækker Fatter Nathuen ned over Ørerne, og snart snorker han i sin brede Ægteseng ved sin skikkelige Madammes Side, vel vidende, at Kongen skærmer Byen mod Ufred; for den har man ikke kendt til i mange Herrens Tider. En sjælden Gang farer lian op af Søvne, naar der klemtes Brand, eller een eller anden Flok Svirebrodre flytter Skilter eller har erobret en sovende Vægters Morgenstjerne paa Hjemvejen fra et Sviregilde. I dette fredelige, flittige og smaalige, men hyggelige Køben­ havn levede vore brave Olde- og Tipoldeforældre deres retlinede og hæderlige Liv. Det bliver nu dette Arbejdes Plan at kigge indenfor i Hjemmene og se, hvorledes det daglige Liv føjede sig ved Søgn og Fest, saavel indenfor Hjemmets fire Vægge som udad­ til paa Gader og Stræder.

K. Bokkenheusér: Saa By som Borger.

Made with