SaaBySomBorger

138

kongeligt til. Den brugtesjogsaa den Gang ligesom nu som Trak­ tørsted for Folk, der ikke var Skydebrodre. Men naar der ikke var mere end eet Theater, saa var det jo ikke saa underligt, at den lidt lavere Del af Befolkningen søgte deres Forlystelser af anden Art. Udenfor Vesterport rejste der sig stadig nye Telte, hvor den stærke Mand f. Eks. aldrig undlod at øve Tiltrækning paa de bredere Lag. Her var ogsaa mange andre Gøglere, Linedansere, Vokskabinetter, Fremvisning af sam­ menvoksede Lam, Faar med to Hoveder,'Vanskabninger o. 1. Des­ uden gik Karusselien lystig, ja, om Vinteren, naar Sundet var frosset til over til Trekroner, var der her en Iskarusse]; og man kunde for 4 Skilling leje en Kane til at køre en Tur. Det samme var Tilfældet paa Kongens Nytorv, hvor det kostede to Skilling at køre to Gange omkring Hesten. Den fine Portion foretog da i store Selskaber, tit med en Snes Kaner i Følge, raske Ture ud til Lyngby eller Dyrehaven, og stor var Henrykkelsen, naar man væltede i en Drive. I Sammenligning med andre Storstæder paa den Tid var imidlertid København meget lidt udrustet med For­ lystelser for det bredere Lag. Og det skønt man Gang paa Gang gjorde opmærksom paa, at vi »med vort priselige Flegma, vort kolde Klima, vor tykke Luft, vort dorske Blod og vore nærige Spiser var særdeles vel tjente med allehaande gymnastiske Lege og Forlystelser, og at det sædvanlige Tidsfordriv, som man tyer til, Kortenspillet, ikke duer stort«. Man beklager ogsaa de lange Veje, der er, inden man naar ud til friskere Steder og Savnet af Kommunikationsmidler var føleligt. Skulde man blot i Frede­ riksberg Have, havde man enten en solophedet Stenbro uden Skygge og med fæl Stank af raaddent Blod fra de mange Slagte­ rier paa Vesterbro, eller den støvede Gammel Kongevej med de mange kørende og ridende, at overvinde. Om Vinteren følte de fleste spadserende sig bedst til Pas i Buegangene, skønt f. Eks. »Politivennen« klager over Træk og Sjask, saa man rigtige Vinter­ dage ikke godt kan komme frem der. Hvad Under da, at man mere og mere trak sig inden Døre ogsaa med sine Forlystelser, og at det blev Klubberne, der samlede Folk. Udlændinge un­ drede sig over, hvor tvangfri Omgangen var selv mellem Folk af højst forskellig Rang. Ramdour siger saaledes 1791: »I Henseende til selskabelige Forbindelser ses her ikke paa Rang eller adelig Fødsel. Den Kreds, man vil omgaas, vælger man med Hensyn