SaaBySomBorger

132

Inde i Byen var der naturligvis ogsaa Forlystelser. Den før­ ste knyttede sig til de kongelige Herskaber. Alene at se dem køre ud var en Øjenslyst. En Prinsesse gjorde sig aldrig en Promenade gennem Byens Gader uden med 3 Vogne, hver med 6 Heste, een med Hovmesteren og Kammerjunkeren, een med Prinsessen og Ilovmesterinden og een med de øvrige Hofdamer. Dronningen — senere Kronprinsessen — havde foran sin Vogn først Lakajer med dragne Kaarder. saa kom Vognen, omgiven af Ileidukker. og Kortegen afsluttedes med et Detachement af Livgarden til Hest. En yndet Forlystelse var det ogsaa at spadsere dels i Buegan­ gene, dels i Slottets Gange, hvortil Adgangen var fri, og endelig kunde man paa visse Dage, naar Trompeter og Pavker forkyndte over Slotspladsen, at Herskaberne gik til Bords, fra Spisesalens Gallerier have Lov at se dem spise til Middag. Dette sidste var dog i Løbet af Christian VII’s Regering blevet forbudt, navnlig paa Grund af Majestætens sørgelige Tilstand. Det kunde nok og­ saa undertiden gaa for livligt til. Naar Kongen enten ved Taflet eller andre Lejligheder foretog sig noget, som opvakte Latter hos de andre, holdt Kronprinsen i Almindelighed ikke deraf; men da Prins Carl af Hessen kom hertil, forandredes Kronprinsens Op­ førsel overfor Faderen. Prinsen kunde ikke dy sig for Bemærk­ ninger, saa Frederik d. VI kom til at le. Han fandt sig ogsaa en Dag rolig i, al Prinserne af Augustenborg drak Kongen fuld. Denne drak altid alt, hvad man satte for ham, hvad enten det var Vin eller Vand. Tilsidst havde lian faaet saa meget Vin, at han faldt omkuld og var syg hele Natten. En anden Gang gav Kron­ prinsen Kongen Eddike, som denne drak under forfærdelige Gri- macer, men uden at sige noget. Dette var dog selve Augusten- borgere for meget, og Prins Emil sagde: »Det kunde jeg ikke have gjort ved min Fader, selv om han var nok saa gal«*). En meget yndet Forlystelse var det at se Herskaberne køre i Kane en Vinteraften. Det maa have set glimrende ud. Forrest sprængte Forriderne med Fakler, saa kom en Slæde med Gar­ dens Hoboister, og saa kom Kanerne med de kongelige Personer i susende Fart ud ad Strandvejen. Del var noget, Københavnerne kunde lide, og længe i Forvejen bestilte de Pladser i Vinduerne hos Venner, der boede paa den Rute, Hoffet skulde passere. Fru Be-

*> L. Koch: Fr. VI’s Barndom og Ungdom. Hist. Tidsskr. t>. K. III.