SaaBySomBorger

130

det kan den sikkert i første Række takke Oehlenschlågers udøde­ lige St. Ilans-Aften-Spil for. Men om Livet der egentlig var saa idealt, som det af Digteren skildres, er et andet Spørgsmaal. Vi har Røster, der siger det modsatte. I »Tilskueren« for 1793, alt- saa en halv Snes Aar inden Digterværket, siges, at de, der søger Bakken, er 4 Slags: forvildede Svirebrødre eller Vellystninger, der iler did for at give uordentlige Lidenskaber Tøjlen, Folk, der me- thodisk rejser derhen, fordi Mode eller Vane, hvad man vil kalde det, drager dem derhen i Kildetiden, ligesom den drager dem til den støvede Kavallergang hver Søndag Eftermiddag, Familie- el­ ler Venneselskaber, der rejser ud i Skoven for at fornøjes med hverandre eller ved hverandre, der søger Glæde i deres egen Kreds og ikke i den Menneskevrimmel, der omgiver dem, og endelig Mennesker, der udmattede af alvorlige Sysler finder Hvile og Ad­ spredelser i Synet af Galskaber, som de paa anden Tid, naar de saa dem med mindre flygtigt Øje, næppe vilde forlystes ved at betragte; Synet af menneskelig Fordærvelse og menneskelig Elen­ dighed kan aldrig være glædeligt. Mennesker, der ved bedøvende Larm beruser den uerfarne og ved Narrefjas bortgøgler hver god Følelse, der maatte opkomme i hans Barm, skulde den Menneskeom­ gang være kær! Der findes en Mængde Telte, blandt dem alle tror jeg ikke, der er mere end 3 eller 4, hvor noget anstændigt Menne­ ske kunde være bekendt at gaa ind og tage en Forfriskning, de øvrige er fulde af disse elendige Skabninger, hvem vindesjrge Her­ rers Gerrighed opofrede, eller som selv opofrede sig til Skænd­ sel. — Der gaar han ind, den ulykkelige Yngling, der for et Par Maaneder siden højtideligt med et rørt Hjerte tilsvor Gud og Dy­ den evig Kærlighed — og glemmer dem begge! — Dette synes ikke at tyde paa, at Forholdene da var meget bedre end nu, hvor Dvrehavsbakken er en Skændsel for vort Folkeliv og en Skamplet paa vor smukkeste Lystskov. Man maatte trække tidlig hjemad, Fatter med Barnevognen og med en Unge paa Armen, Mutter med een i hver Haand, og nær­ mede man sig Staden, sattes Farten op, for man skulde naa ind, inden Portene lukkedes; dette, at Portene skulde lukkes, fandt de gode Borgere sig i med stor Sindsro, skønt de i Struensees Tid havde kendt bedre Dage, da alle Portene stod aabne. Efter Stru­ ensees Fald skriver »Aftenposten«, som i det hele taget er elle­ vild over den forhadte Statsmands Ulykke: »I Værtshusene maa