SaaBySomBorger

13 Denne Trang lil Frihed følges af en Trang til Samvær og Sam­ virke, og dette giver sig Udslag i de mange Klubber og Selskaber, som alle — hvad der sømmer sig virkningslystne og arbejdsdyg­ tige Borgere, — h a r almennyttige og samfundsopdragende Formaal. Som man sporer denne vaagnende Frihedstrang i den køben­ havnske Borgers Tanke og Handling, saaledes ses det ogsaa i hans Ydre. Jeronimus-Typen forsvinder, vi er ved at vinde ud over Pa­ ryktiden. Det spores ogsaa i den friere Klædedragt. Kjolen for- trænger den langskødede, trange Frakke, de høje Veste skæres ud, om Halsen bærer man bløde Kalvekrøs; Daskekludene, der var stive og trange, forsvinder. Den store Allongeparyk kastes bort. Det bliver Mode at bære sit eget Haar »akkomoderet«, trukket tilbage, saa Ørene lades fri, og kun endende i en Pisk, hvilket før ene var Soldatermode. Men Pisken selv er blød og bøjelig, i gamle Dage var der en Pind i den, der kunde foraar- sage ulidelige Ubehageligheder. Og som det bedre Borgerskab sætter sit Præg paa Livet i Københavns Gader, saaledes ser vi ogsaa det lavere begynde at røre paa sig. Gadedrengene vræler højere end før, Visekællingerne synger deres Viser som Anbefaling for at faa Folk til at købe dem, Piskebaandsjøderne og Sjakkerjøderne i Højbro- og Læder­ stræde bliver mere og mere nærgaaende i deres Forretningsiver; der er Liv og Lyst i Gaden ved Middagstid. København bliver en levende By. det er, som 0111 den føler Trang til at sprænge sit snævre Voldpanser, og op ved Aarhundredets Slutning er den efter Tidens Forhold blevet en stor By, der h a r henved 100,000 Ind­ byggere. Gaderne er undertiden ogsaa Vidner lil sinaa Revolter. Om man end ikke formasteligt rejser Hovedet mod selve Majestæten — tværtimod, man søger til Slottet for at bede om Ret — saa er det bedste Tegn paa, at København bliver en borgerlig By, at man Gang paa Gang søger at holde det militære Overmod nede. Det er en god borgerlig Regel, man vil hævde, at paa Byens Gader er alle lige, Standshovmod skal trædes under Fod. Vi ser det i Filosofgangsfejden. Da et Par Officerer hensyns­ løst h ar redet nogle Fodgængere over Ende, foranstalter Stu­ denterne Optøjer, Pøblen er naturligvis straks med, men den værdigere Del af Borgerskabet hævner sig paa fornemmere Vis: Det bliver ikke længere fint at spadsere i Filosofgangen.