SaaBySomBorger

126

Fritagelse for at forrette Kortjeneste og at synge for Lig og til Bryllupper. Ogsaa for Studenterne aabnedes der flere Veje. Hid­ til havde de allerfleste studeret Theologi, og man kunde jo læse til, hvilken Karakter man vilde opgive; kun faa læste til Laud, og det ansaas for det rette Tegn paa kristelig Ydmyghed at læse til Non, der var intet i Vejen for at faa Præstekald for det. Men der aabnes nu Adgang for Studenter til at studere dansk Ret, indtil 1780 var der kun een Professor i Jura; lige saa sort saa det den Gang ud med et saa vigtigt Fag som Medicinen, hvor der ogsaa til den Tid var 2 Professorer, hvoraf den ene, Rottbøll, altid var svg, og den anden væsentlig beskæftigede sig med Fysik. 1780 udnævntes der 3 Professorer i Medicin, Callisen, Saxtorph og Tode. Vi havde vel fra 1660 haft en Botanisk Have der, hvor nu Universitetsbibliotheket ligger, men den indskrænkedes ved Bran­ den 1728 og blev 1778 anvendt til Lystgaard for Professorboligen. Den havde ikke en Gang sin egen Gartner. En kort Tid var der saa en Have i Amaliegade, men den fik ingen Betydning, men 1778 skænkede Kongen Slotshaven ved Charlottenborg til Botanisk Have, og til den knyttedes Videnskabsmænd som Viborg og Yahl. Fødselsstiftelsen var ganske vist grundlagt 1750, da Kongen »intet hellere saa, end at den saa ofte forekommende Barnefødsel i Dølgsmaal og ofte derpaa forekommende Fostrenes Ombringelse kunde forebygges«. Han udnævnte derfor et Par edfæstede Jorde­ mødre, hos hvem ugifte kunde føde i Hemmelighed, og der leje­ des dertil et Par Huse i Gothersgade, nær ved Volden, hvor der i Løbet af 9 Aar kom ikke mindre end 2841 saadanne »hemme­ lige« Børn til Verden. Derpaa brugte man i en Aarrække den ene Pavillon af Frederiks Hospital,, og udenpaa denne blev der anbragt en Kasse, hvori nyfødte Børn i Hemmelighed kunde ned­ lægges, men den blev misbrugt, og endelig 1787 skænkede Juliane Marie den nuværende Fødselsstiftelse. Hvad nu selve Byens Huse angik, saa kendte man indtil Bran­ dene saare faa grundmurede Bygninger, det meste var Bindings­ værk. Men Branden og senere Bombardementet ryddede godt op i disse gamle Kasser, og derved blev Byen sundere. Endnu var der dog baade Holmensgade, Gaasegade, Peder Madsens Gang og Pistolstræde, og hvad de rædselsfulde Smøger hed, hvor de gamle Rottesamlere af Bindingsværkshuse med stejle Trapper, Svale­ gange og Bjælker under Loftet uden Gibspuds og med umalede,