S_VestreKirkegaard_1870-1920

FORORDNI NGEN 1860 7 7 til hvilket der nu burde ansættes en lønnet Inspektør. Dette blev dog først gjort ved Begravelsesvæsenets Omordning i 1860.1) Der var saaledes mange og følelige Ulemper ved Begravelsesvæse­ nets daværende Ordning, og den nye Borgerrepræsentation, som i 1840 afløste de 32 Mænd, viste straks, at den havde Øjet aabent he r ­ for. Allerede i Mødet d. 14. Aug. 1840 blev et Udvalg nedsat til at gøre Udkast til en Betænkning om Begravelsesvæsenet, og inden Aarets Udgang forelaa en Bække radikale Forslag fra dette Udvalg. Det for­ langte Regensprivilegiet, Forpligtelsen til at benytte Bedemænd og Afgiften til Metropolitanskolen ganske ophævede. Der skulde frem­ tidig kun være to Slags Ligvogne, i Stedet for som tidligere 6; og for at spare Følget for den lange Vandring ud paa Kirkegaarden, skulde Begravelsesceremonierne og navnlig Jordpaakastelsen forrettes i Sørgehuset.2) Der forløb døg endnu mange Aar, før der kom noget Resultat ud heraf. Først blev Sagen i liere Aar behandlet a f e n Kommission, der- paa hvilede den i Kancelliet. Borgerrepræsentationen mindede gen­ tagne Gange om den; men først i 1849 naaede den tilbage til Forsam­ lingen. Denne fastholdt i alt væsentligt sine tidligere Fordringer og føjede hertil en Bestemmelse om, at ingen Jord paa Kirkegaarden kunde købes for et længere Tidsrum end 60 Aar. Ligeledes foreslo- ges nu Oprettelsen af et kommunalt Begravelseskontor.3) Den Modstand, som fra mange Sider rejstes mod dette radikale Forslag, maatte efterhaanden vige for Tidens og Kendsgerningernes Tryk. Hovedpunktet i Sagen var Fordringen om, at Regensianernes Ligbærerprivilegium skulde bortfalde. Med gode Grunde kæmpede Konsistorium for, at der i saa Fald burde ydes Studenterne Erstat­ ning for Tabet af den Indtægt, de gennem 150 Aar herved havde haft. Men Kommunalbestyrelsen salte sin Vilje igennem, og ved Reskript af 1. Sept. 1850 fik den Tilsagn om, at naar der i det hele blev truffet en heldig Ordning af Stadens Begravelsesvæsen, skulde ogsaa Regen- sens Ligbærerprivilegium blive ophævet og uden Erstatning over­ draget til Kommunen. De andre, mindre væsentlige, Stridspunkter gik efterhaanden i Orden, tildels ved Ofre fra Kommunens Side, og i 1860 blev der truffet den Ordning, at alt hvad der vedkom Begravel­ sesvæsenet i Hovedstaden blev underlagt et Kontor under Magistra­ tens Bestyrelse. Paa dette Grundlag og i dette Spor er det københavnske Begravel­ sesvæsens senere Udvikling stadig bleven fortsat.