S_VestreKirkegaard_1870-1920

6 8 UDENBYS KIRKEGAARDE det befrygtes, at ingen mere vilde lade sig begrave paa Assistens Kirkegaard. Rawerts Forslag blev altsaa vedtaget; men som en Slags Oprejs­ ning til Bang blev det overdraget ham sammen med Slotsgartner Voigt at forestaa Anlægets Udførelse. Bang kæmpede endnu for sine k rumme Gange, og der blev paany opmaalt og beregnet om der kunde blive Plads til dem. Men som Resultatet viser, kom der intet

ud deraf, og Kirkegaarden ligger den Dag i Dag med de lange lige Aller, som Professor Rawert havde afstukket. —I 1805 udgik de fornødne Reglementer O o og Instrukser angaaende Kirkegaar­ dens Benyttelse, og i 1806 blev den før­ ste Kirkegaardsgartner ansat. Han hed Preisler og havde tidligere været Øko­ nom og Gartner ved Blaagaards Semi­ narium. Hans Løn var 100 Rdlr. aarlig, og det blev ham aldeles forbudt at be­ fatte sig med at pynte Gravene paa Kirkegaarden. Havde Jens Bang lidt et Nederlag i Konkurrencen om Kirkegaardens An­ læg, fik han derimod Oprejsning, da man kom saa vidt, at der skulde op­ føres en Graverbolig og Ligstue paa Kirkegaarden. Bang indsendte i 1805 Tegning og Forslag til en saadan B}^g- ning, — den som endnu ligger inden for den store Gitterport ud mod Nørre­ bros Runddel. Bang siger selv om sit Udkast: » F o d e n s Simple, rustique Form og en vis Proportion i dens Dele og Leder samt en mørk Indhu ling bag

Tegningi Raadstuearidvet.

ved Kolonner af den simpleste og stærkeste Form, saaledes som de i Pæsto forefundne, alt giver den Udseende af Styrke, Ensomhed, Ro­ lighed og stille Sorg«. Bygningen var færdig i 1808. Da den havde staaet i 90 Aar saa godt som uden nogen Istandsættelse, var den al­ deles forfalden, og da den i 1898 blev ledig ved Graver W. Hattinges Død, fremkom der Forslag om at rive den ned. Men en Række af vore første Arkitekter —Storck, Dahlerup, Borck og Nyrop —traadte i Skranken for Jens Bangs gamle karakteristiske Bygningsværk, der passede saa godt til Omgivelserne og var et interessant Monument