S_VestreKirkegaard_1870-1920

INDENBYS KIRKEGAARDE 4 7 maatte bygges paa det før 1780. Men dette overlioldtes ikke. Allerede i 1763 fik en af Køberne, Premierlieutenant Carl Philip v. Holck, Tilladelse til at b}^gge over Portrummet, og i 1774 begyndte en an­ den af Naboerne at foretage Udgravninger til en ny grundmure t Byg­ ning paa Kirkegaarden. Flere Borgere indgav Klage herover og bad om, at deres afdøde Venners Ben maatte hvile i Fred i den fastsatte Tid. Men der blev ikke taget noget Hensyn hertil. Endelig fik Set. P e t r i K i rk e en Assistenskirkegaard i Karreen mel­ lem Larslejstræde, Nørre Voldgade, Teglgaardsstræde og Set. Peders- stræde. *) Indgangen til den var gennem en Port i Larslejstræde skraas over for Kirken, og den grænsede mod Syd til Valkendorfs Kollegiums Have. Grunden var en gammel Frugthave, tidligere kaldet »Baron Fuirens Have«. Den blev indviet til Kirkegaard af Præsten ved den tyske Kirke, Dr. Heinrich Diirkop d. 21. Sept. 1711, og samme Dag fandt den første Jordfæstelse Sted. Kirkegaarden synes at være ble­ ven vel røgtet og vedligeholdt af Forstanderne for den tyske Menig­ hed, og efter at den var nedlagt i 1760, beholdt Kirken den endnu i nogle Aar som Bekreationsplads for Lemmerne i Set. Petri Plejeslif- telse, der i 1737 var bleven opført ud mod Kirkegaarden. Den Have, som endnu ligger bag ved Pelts og Thymes Stiftelse i Larslejstræde, er den sidste Rest af den gamle Kirkegaard. 3. AFSKAFFELSE AF INDENBYS BEGRAVELSER Efter at Pestkirkegaardene var nedlagte i 1760, var Kirkebygnin­ gerne og de gamle Urtegaarde omkring dem atter de eneste Begravel­ sespladser inden for Voldene. Det var kun et Tidsspørgsmaal, naar ogsaa de skulde forsvinde, —men et Spørgsmaal, som det dog log omtrent hundrede Aar at løse. Først og fremmest gjaldt det om at frigøre selve Kirkerne for den mod al Hygiejne stridende Skik at begrave de døde under Kirkegulvet. Kejser Konstantin den Store skal have været den første, der lod sig begrave inden for Kirkens Vægge. Denne Uskik havde fra lørst al ingen Støtte hos Kirken, og senere ivrede f. Eks. Luther imod den .1) Men Kirken maatte her som saa ofte give Køb, og den kunde saa meget lettere gøre det, som disse Begravelser i Kirkehusene skalfede den en god Indtægt. De dyreste Pladser var i Koret, og nedad mod Taarnet blev de billigere. Mange af vore Købstadkirker er endnu den Dag i Dag helt udhulede under Gulvet af gamle Grave, og i Aarhun- dreder har Menigheden vandret hen over Gulvets slidte Ligsten. *) Se Grundplan S. 29.