S_VestreKirkegaard_1870-1920
I NDENBYS KIRKEGAARDE 4 3 omhuggede eller forfaldt af Mangel paa Røgt. »Landgreven« brugtes dog stadig som Begravelsesplads, og det siges i 1724, at den var op fyldt af Lig lige op til Plankeværket og deriblandt flere, som nylig var jordede. I 1757 bad Frederiks Hospitals Direktion om Tilladelse til at benytte den som Begravelsesplads, da den laa Hospitalet nærmest; men Magistraten afslog det, da den var saa overfyldt, at der næppe var Plads lil Sognets egne døde. Der fandtes et Lighus derinde og en kelte Gravmonumenter nævnes. — Kirkegaarden blev nedlagt 1760, og dens Grund blev solgt til omliggende Husejere med Forpligtelse til ikke at bygge eller grave paa den i de første 20 Aar. Men hen over den gamle Kirkegaard er der endnu Passage gennem en Bække
indbyrdes forbundne Gaarde, der strækker sig fra Gothersgade halv vejs op mod Dronningens Tvær gade. Ogsaa Vor Frue Kirke fik til Pestkirkegaard anvist en gammel Beværtningshave, L i n d e n i Fiol stræde. Universitetet, der var Pa tron for Frue Kirke, købte d. 12. Aug. 1711 denne »Gaard, Grund og Ejendom, Linden kaldet, med tilliggende Haveplads og derpaa staaende Frugttræer« for 3816 Rdlr. 4 Mark. Dagen efter, d. 13. Aug., blev den indviet til Kirke
gaard og samme Dags Eftermiddag blev det første Lig nedsat i den. Det var en af Frue Kirkes egne Præster, Laurids Sandager, som var død samme Morgen. Han blev begravet lige for Indgangen midt paa Kirkegaarden, og Frue Kirke bekostede en Ligsten til hans Grav. Endnu to andre Hjælpepræster ved Frue Kirke døde under Pesten og blev begravede her, ligesom flere af de Studenter, der un der Pesten var antagne til Ligbærere. I det hele begravedes der paa denne Kirkegaard i August Maaned 418 Lig, i September Maaned 673, men i Oktober kun 186 og i November 30. Det var som sæd vanlig mest Fattigfolk og smaa Børn. Dog nævnes ogsaa i de bevarede Kirkebøger nogle Prokuratorer, en Byskriver og en Amtsforvalters Enke. —Der fandtes en Brønd inde paa Kirkegaarden, som Naboerne uden Tilladelse vilde benytte; og Universitetets Rektor kæmpede for gæves for at faa alle ulovlige Laager ind lil Kirkegaarden lukkede. Som de andre Pestkirkegaarde blev den nedlagt 1760, og Grunden solgtes efterhaanden til Naboerne med den sædvanlige Bestemmelse, Kirkegaarden »Landgreven« 1757. (Nr. 94).
Made with FlippingBook