S_VestreKirkegaard_1870-1920

INDENBYS KIRKEGAARDE 4 1 hen imod Frederiksberggade. Den var oprindelig kun bestemt for Hospitalet, men efter en Udvidelse i 1728 fik Vajsenhuset overladt en Del af den. Hospitalslemmerne brugte den om Sommeren til at tørre Tøj paa. Efter Kirkegaardens Nedlæggelse i 1700 blev Pladsen b ro ­ lagt og anvendt til Hø-og Halmtorv. Fra 1780 fik den tillige en anden Anvendelse, idet de offentlige Kagstrygninger, som før havde fundet Sted paa Nytorv, blev henlagde hertil. I vore Dage minder et Par ind- hegnede Græsplæner om Pladsens tidligere Anvendelse. 2. DE FØRSTE ASSISTENSKIRKEGAARDE Under Pesten 1711 kunde de gamle Begravelsespladser ikke paa langt nær fyldestgøre de Krav, som stilledes til dem. Alle Urtegaar- dene omkring Kirkerne var ufremkommelige for Grave, og Præsident Hans Nansen (den yngre) skriver d. 30. Sept.: »Kirkegaardene er tem­ melig opfyldte, bliver de mere opfyldte, vil det gaa over Stakitværket«. En anden samtidig, Professor Johannes Mule, skriver d. 2(5. Sept. til sin Broder paa Fyn: »Byens Begravelsespladser frembyder Skuet af en Mængde Kæmpehøje ved Siden af hinanden, idet vi for at hindre Pladsernes Uddunstninger har maattet lade køre Jord derind til Gra­ venes bedre Dækning, paa Frue Kirkegaard over 800 Læs, paa nogle af de andre lige saa mange«.1) Før denne Sandkorsel begyndte, blev de oven paa hinanden opstablede Kister kun dækkede af nogle faa Tommer Jord; og paa Nikolaj Kirkegaard maatte man balancere paa Brædder og Bjælker hen over dybe, aabne Kuler, fyldte med Kister. Til Udvidelse af de gamle Kirkegaarde inde i Byen var der ingen Plads, kun Nikolaj Kirkegaard fik en lille Udvidelse ved at nogle gamle Huse paa Hjørnet af Vingaardsstræde og Holmensgade blev nedrevne. De to Kirkegaarde uden for Voldene, Skibskirkegaarden og Soldaterkirkegaarden, var lige saa overfyldte som de indenbys. Kirkegaarden ved Pesthuset paa Vesterfælled, som i Begyndelsen blev brugt til Begravelse for Fattigfolk, forslog ikke ret længe; og en lille Kirkegaard, der blev indrettet ved Pesthospitalet paa Vodrofs- gaard, var fuldt optaget af Hospitalets egne døde. Nye Kirkegaarde maatte altsaa skaffes til Veje, og det blev gjort. Men Regeringen, som ellers havde vist en rosværdig Handlekraft og Resoluthed under de fortvivlede Forhold, gjorde ved denne Lejlig­ hed kun Skridtet halvt, idet ogsaa de nye Begravelsespladser ligesom de gamle blev udlagte midt inde i Byen. Det radikale Skridt al lægge Kirkegaardene uden for Voldene turde Regeringen ikke tage. Befolk­ ningens Tankegang krævede endnu, at de døde fik deres Hvilested