S_VestreKirkegaard_1870-1920

BEGRAVELSESSKIKKE OG REGERINGSFORANSTALTNINGER 2 1 os til Strål haver paahængt«, og Myndighederne mente med Rette, at en af Grundene til dens Udbredelse var de store Forsamlinger, som ved hver Begravelse fandt Sted i Sørgehuset. Det blev derfor paa­ budt, at de, som vilde følge Liget til Graven, skulde forblive ude paa Gaden, og ingen andre gaa ind i Huset end de, som skulde bære Liget ud. Udførligere Regler blev givet under Pesten 1652. Ligfølget maatte ikke bestaa af mere end 3 eller 4 Par, ved fornemme Begravelser højst 6 Par, »og paa det Ligprædiken ikke for længe skal opholdes, skal Kvinderne straks følge efter Mandfolkene til Kirken«. De, som bærer Liget ud, »maa efter Lejligheden, dog maadelig skænkes«; men efter Begravelsen maa der aldeles ingen Bekostning gøres enten med Mad eller Drikke eller med nogen Gæst at bede om Aftenen. Ligbegængel- serne skal finde Sted Kl. 1, og Kirkeklokkerne maa kun ringe to eller tre Kvarter. Hvis der paa samme Dag er Begravelse med Klokkering­ ning fra flere eller alle af Byens Kirker, skal Ringningen begynde fra Vor Frue Kirke, derpaa følger Helliggejstes, Nikolaj, Holmens og til- sidst den tyske Kirke. Ligprædiken med Testamentens Oplæsning maa kun vare i det højeste tre Kvarter. Testamenterne skal derfor af­ fattes saa korte som muligt; og hvis de er for lange, skal det staa Præ­ sten frit for i denne vanskelige Tid selv at udelade saa meget deraf, »som hannem synes ikke fornødent at være«. Da Pesten endnu ved­ varede to Aar efter, maatte denne Forordning gentages i 1654. Alle disse Epidemier var dog kun smaa i Sammenligning med den Pest, der i 1711 kom over Hovedstaden, den frygteligste Farsot, Lan­ det havde kendt siden den sorte Døds Tider. De fortvivlede Forhold fremtvang overordentlige Foranstaltninger, som viste, at Regeringen dog kunde tage sig sammen, naar det virkelig gjaldt. Sygdommen tog fat i Sommeren 1711 under en »vestindisk Varme«, der herskede gennem hele Juli og August. Den 1. Aug. udkom en vidt­ løftig Forordning om de Forholdsregler, der skulde tages mod Pe­ stens videre Udbredelse. De, som døde af den smitsomme Syge, skulde begraves inden 24 Timer efter Dødsfaldet og i al Stilhed. Alle Cere­ monier ophævedes, og Begravelserne skulde helst foregaa Morgen eller Aften. Kun nogle faa paarørende maatte følge, og hverken de eller Ligbærerne maatte have Kapper paa. Ligklæder af nogen Slags maatte ikke bruges, men Ligene skulde begraves i de Klæder, de havde paa, og bestrøes med ulæsket Kalk. I de følgende Maaneder udkom nu nye Forordninger Slag i Slag. Et Antal Fanger paa Bremerholm, »hvis Brøde og Forseelser ikke er af de allergroveste«, blev udtaget til at grave Grave til de døde, og tik der­ for Løfte om at blive pardonnerede og stillet paa fri Fod. Dette Løfte blev ikke svært at holde; thi efter faa Dages Forløb var der af 17 Fan