S_VestreKirkegaard_1870-1920

BEGRAVELSESSKIKKE OG REGERINGSFORANSTALTNINGER 11 Tidens Hang til Overdrivelse viste sig ogsaa i de svulstige L ig ­ p r æ d i k e n e r , som tilsidst udartede saaledes, at Kristian IV maatte skride ind imod den. Da han havde bragt i Erfaring, »hvorledes sig stor Misbrug skal tildrage, idet Præsterne her udi Riget i deres Lig­ prædikener en stor Tid unyttig tilbringer med at opregne den dødes Liv, Levnet og Legender og det tit og ofte for deres Interesse højere udfører og berømmer end vel sømmende«, paalægges det dem i 1624 at holde Maade i Opregneisen af den dødes Bedrifter og ikke udføre dem videre, end Sandheden kan taale.1) Først og sidst kæmpede Regeringen dog mod det Fylderi, som enhver større Begravelse gav Anledning til. Det begyndte allerede i selve Dødsnatten, da der holdtes Ligvagt eller Vaagestue over den døde, hvilket ikke gik af uden Drukkenskab. En Udlænding skriver om Forholdene i Danmark paa Kristian IV.s Tid, at »naar nogen dør, saa græder og jam re r man ikke, men ler, spiser, drikker og danser rund t omkring Liget«.2) Det var dog ikke Regeringens Skyld. I 1624 forbød en Forordning, »at ingen Fylderi, Æden eller Drikken holdes i Huset eller Ligstuen, og ingen 01 gives uden alene til Tørst og Nød­ tørft, og det uden Ligstuen«.3) I 1631 hedder det paany, at den usøm­ melige Nattevagt og Drikken i Vaagestuen eller over Liget skal være afskaffet.4) I 1656 blev endelig Vaagestuer aldeles forbudte, —men uden Resultat, som senere Gentagelser og Forbude t viser. Efterhaanden som Fristen for Begravelsen forlængedes, blev der mere og mere Lejlighed til Sammenkomster og Fester. Der holdtes Gilde naar Liget blev klædt, naar det blev lagt i Kiste, og ikke mindst den Dag, det blev begravet; og i al den Tid, det stod over Jorden var der almindeligt Rykind i Sørgehuset, hvor enhver nysgerrig kunde gaa ind fra Gaden, beundre det pyntede Lig og smage paa Husets Li­ kør og Konfekt. Under Københavns Belejring 1659 var det en Adspre­ delse for de hollandske Søofficerer at gaa ind i Ligstuer og nyde det pragtfulde Skue, som de ikke var vante til fra deres eget Hjemland. En fransk Gesandt har fra et Ophold i Danmark i 1629 givet en Be­ skrivelse af, hvorledes en Jordefærd gik for sig. Kisten var dækket af et sort Fløjlsfæppe og blev baaret af 12 sortklædte Mænd. Foran gik Skoledisciple med deres Hører og sang danske Salmer, bagved gik Arvingerne i lange sorte Kapper, som laa i tre Folder op over Hove­ det. Efter dem kom andre Slægtninge og Venner. Kvinderne, som bar hvidt Hovedtøj, fulgte først i nogen Afstand derefter. Til Kirken vandrede Følget parvis; men efter Begravelsen gik de i Uorden iil- bage til Sørgehuset, hvor et Maaltid var beredt. Her satte de sig alle til Bords og drak paa den afdødes Sundhed efter Landets Skik .5)