S_Urtekræmmerforeningen_1693-1943

/

Jeg havde dog den Glæde at medvirke ved Gen­ nemførelse af forskellige Foranstaltninger, som jeg ved, at ogsaa Købmændene var glade for. De Vanskeligheder, som dengang rejste sig for Handelen, var trods alt kun for lidet at regne mod dem, som Handelen nu er ude for, og skal jeg ud­ tale et Ønske ved denne Lejlighed, skal det være dette, at det Tryk, som hviler over de danske E r ­ hverv og den danske Befolkning som Helhed, snart maa lette, og at Handelens Folk inden alt for længe under mere frie Former maa kunne ud­ øve deres samfundsnyttige Gerning til Gavn for Befolkningen og til Ære for Standen. Jeg udtaler Ønsket om, at Urtekræmmerforenin­ gen maa være et nyttigt Led i Erhvervsorganisa­ tionernes lange Kæde, der under Ansvar overfor den Befolkning, hvis Interesser den skal tjene, samtidig maa være et Værn og et Værge for Stan­ dens Medlemmer. T _ , , J o h s . K j æ r b ø l . Det er mig en Glæde at benytte denne særlig festlige Lejlighed til at sende Urtekræmmerfor­ eningen en Hilsen. Selv om det ikke mere som i hine Tider for 250 Aar siden, da Christian den 5te stadfæstede ,,Urte- og Isen-Kræmmernis Samt Sukker-Bager- nis“ Laugsartikler, tilkommer Magistraten at tage Beslutning om og bivaane enhver Forsamling, som Laugsbrødrene ønskede at afholde udenfor Børsen, har der i den forløbne Tid bestaaet et nøje Sam­ arbejde mellem Byens Handlende og Magistraten, og da navnlig den Magistratsafdeling, hvorunder Næringslivet er henlagt. Med nogen Vemod maa en Næringsborgmester dog stadig, og navnlig da i disse Tider, tænke tilbage paa Idyllen i de gode gamle Dage, da enhver Kræmmer, som havde haft sin Bod opslaaet i 3 Dage, skulde give Magistraten et Pund Peber. Nu kræver Regnskabsførelsen jo en noget anden Form for Afgift til det Offentlige. E fter dette spøgefulde Sidespring vil jeg gerne udtale min uforbeholdne Anerkendelse af den Dygtighed, den københavnske Handelsstand, paa hvis Indsigt og Smidighed Hovedstadens Velfærd i saa høj Grad beror, har lagt for Dagen i disse vanskelige Aar. Det er en Glæde at se, hvorledes det gode Forhold til Borgerne ikke alene har kun­ net opretholdes, men — det er mit Indtryk — og- B o r gm e s t e r A l f r . B i n d s l e v Paa en R æ kke Om raader er der betydnings­ fu ld t Sam arbejde m ellem B orgm ester B in d s­ lev og H andelens O rganer Det er os en Glæde fra Borgm esteren at have m odtaget følgende:

A r b e j d sm i n i s t e r J o h s . K jæ r b ø l .

N u væ ren d e A rb ejd sm in ister Johs. K jæ rbøl var en Gang H andelens M inister. A t H an­ delen og han ikke altid va r en ig e om Veje og Midler, er a lm indelig t kendt. Men vi gaar ud fra , at begge Parter, h ver ud fr a sin Indstilling, h ar villet det bedste fo r S am ­ fund et, vi alle hører til.

Urtekræmmerforeningens Medlemsblad har i An­ ledning af, at Urtekræmmerforeningen den 10. Jun i d. A. holder 250-Aars Jubilæum, anmodet mig om en Udtalelse; jeg formoder, at det er i

Arbejdsminister Johs. Kjærbøl.

min Egenskab af fhv. Handelsminister, at en saa- dan Anmodning er rettet til mig, og jeg maa maa- ske heri se en Tilkendegivelse af, at det gamle Ord om, at „Tiden læger alle Saar“, stadig har Gyldighed. For der var jo en Tid, da jeg ingenlunde var persona grata hos Handelens Mænd. Dengang jeg blev gjort identisk med Valutacentralen, var jeg i Købmændenes Øjne en Person, som ikke blot lod haant oin Handelens Interesser, men for hvem det næsten syntes en Tilfredsstillelse at hindre Handelens Folk i at udnytte deres Muligheder. Om man nu er kommet til at se anderledes paa min Virksomhed som Handelsminister, ved jeg ikke, men personligt var jeg glad for det Sam­ arbejde, som jeg dengang havde med Erhvervenes Folk, og naar jeg ikke formaaede at tjene deres Interesser paa en for dem mere tilfredsstillende Maade, skyldes det Forhold, som hverken jeg eller Erhvervene var Herre over.

16