S_UraniborgOgStjærneborg

U R A N I B O R G

33

6 Hans van Stenw inkel: Beckett, Frederiksborg. II. Friis, Tyge Brahe. S. 110. Friis, Epistolae. S. 70 f. Friis, Bidr. til Dansk Kunst­ historie. S. 7. Laursen, Kancelliets Brevbøger 1584—88. S. 295 f.; 830. — I den m eteorologiske Dagbog hentydes to Gange til Mølle­ værket. Under 26. Juni 1589 hedder det: Lovede Valentin [von Spangenberg] at gøre Mølledammen færdig inden 4 Uger. Og under 22. Juli 1590: Abiit Valentinus opere aggeris apud molendinum con- fecto. Men under 15. Juni samme Aar meddeles: Hafnia hue acces- serunt M. Christoph. Chymist, M. Johan architectus (Tyge Brahes m eteorologiske Dagbog. Kbhvn. 1876. S. 127; 154; 151). — Jørgen Brahes Byggeforetagender: Dansk Biogr. Lexikon. II, S. 591. Hen­ rik Rantzau i Emden: Smstds. XIII, S. 440. 7 Uraniborgs Grundsten: Astron. instaur. mech. Fol. H. 3. Jfr. Harald Mortensens Afhandling i »Fra Arkiv og Museum«. 1903—05. S. 473 ff. — Friis, Tyge Brahe. S. 58. Rentemesterregnsk. 1576—77. — Hans van Paschen: Professor N. Bøgholm har venligst vejledet mig ved m it Forsøg paa at fastslaa Slægtsnavnet. Jfr. Friis, Sam ­ linger t. dansk Bygnings- og Kunsthistorie. S. 279 f.; 282 f.; 290 f.; 296; 346. Norske Rigsregistranter. I, 533; 562 f; 567; 587 f. II, 256; 262; 436. Rentemesterregnsk. 1 5 7 2—79. Kancelliets Brevbøger. — Henri van Paschen: Udførligst i: Biographie nationale de Bel- gique. XVI (Brux. 1901). Sp. 666 f. (H. Hymans). Jfr. Robert He- dicke, Cornelis Floris. Berlin 1913. S. 166 Anm. 4. — Byggearbejder paa Frederiksborg: Beckett, Frederiksborg. II, S. 5; 57; 252. — Kom­ munitetets Stenhus: Rørdam, Kbhvns. Universitets Hist. II, S. 91 f.; 685. IV, S. 251; 395; 398. — En W illum van’ Paschen (Paasken, Paaske) blev 15. Maj 1595 ansat som kgl. Bygmester med 100 Dir. aarlig og Naturalier. Var det en Søn eller Slægtning af H. van Paschen? Han synes dog kun at have været Stenw inkels Konduk­ tør, og han maa have været en dygtig Tømmerkonstruktør. I de følgende Aar arbejder han paa Blaataarn og Frue Kirkes Taarn. 1598 forhøjes hans aarlige Besoldning til 130 Dir., og Kongen lover yderligere at forbedre hans Pension, hvis han fremdeles skikker sig vel. 1599—1600 arbejder han paa den nye Stald ved Spare­ penge, 1600—1601 paa Tøjhuset. Han døde 3. Septbr. 1601 (Beckett, Frederiksborg. II, S. 28—30; 253. Rentemesterregnsk.). — Gregor Paulsson, Skånes dekorativa konst. S. 55 ff. Jfr. Beckett, Renaissancen og Kunstens Hist. i Danmark. S. 151 ff. Svensk slojdforenings tid­ skrift. 1916, S. 31 f. (Beckett). Danske Herregaarde ved 1920. Sjælland. S. 45 ff. (Chr. A. Jensen). Forf. bemærker her (S. 51), at af Lystrups Sandstenskam iner er kun den største og anseligste, med Aarst. 1580, gjort i samme Værksted som de ydre Skulpturer, »medens de andre og mindre, fra 1582 og 1585, synes at være huggede af andre Ar­ bejdere«. Dette vilde, stemme med den Skæbne, der ramte H. van Paschen 1581. — Aarhus gennem 1000 Aar. Aarhus 1905. S. 136 f. (Beckett). J. B. Løffler, Gravmonumenterne i Bingsted Kirke. Tavle XII. S. 16 f. At dømme efter Gengivelsen i »Danske Herregaarde ved 1920«. Fyn. S. 102, kunde ogsaa Ligstenen i Øster Hæsinge Kirke paa Fyn over Erik Rosenkrantz (f 1575 som Stiftslensmand paa Fyn), en af de Mænd, der stod Frederik II nær, og hans Hu­ stru, Helvig Hardenberg (f 1599), Anna Hardenbergs Søster, være fra van Paschens Værksted. 8 Emdener-Raadhusets Spir: Beckett, Frederiksborg. II, S. 50. Helligaandskirkens: S. Værk, S. 57. 9 Det er W illem B laeu’s Kort over Hven, tegnet da han stu­ derede Astronom i under Tyge Brahe, som giver de udførligste Op­ lysninger (geng. i: Cosmographia Blaviana. II. Amsterd. 1662. S. 53 —54). Hvenskortet i Tyges Værker er kun en afhøvlet og temmelig fri Gengivelse herefter. — Portbjrgningerne: Porta Orientalis opere Rustico et Toscano composita (Tekst til det hele Anlæg). Udgrav­ ning af den vestlige Portbygning: Archenbold u. Albrecht, Ausgra- bungen der Sternwartenreste Tycho Brahes auf d. Insel Hven. Ber­ lin 1904 (Særtryk af »Das Weltall«). S. 13 ff. 10 Plan af det udgravede Uraniborgs Rester: Charlier, Tycho Brahes Observatorier på Hven. Lund 1901. Planche 1. — Portal­ udbygningerne: Det hedder i Ep. astr. og i Astr. inst. mech.: Porti- cus ob Oriente et Occidente inferius qvadrati habent 15 pedes in qvolibet latere. Ved Marburg-Træsnittet og hos Braunius er Maalet opgivet til 14 pedes. — Kælderen: Paa Snittet i Astr. inst. mech. er der i Baggr. viist to Døre; de maa have ført ud i Gangen, der løb i Retning Syd—Nord; desuden to Døre i Sidevæggene; den ene maa have ført ud i Trapperummet, den anden ud i det Rum, der indeholdt en »Hemmelighed«. — Harald Mortensen, Uraniborg og Stjærneborg Ruiner, Kbhvn. 1901, antager, at den mindre Kælder har været Latrinkule. — Vandkunsten: Den beskrives saaledes ved Marburg-Træsnittet: Fons aqvarium volubilem rotans, qvi aqvas hine inde ejaculatur (og i Ep. astr. og Astr. inst. mech.: Fons aqva-

rium volubilem rotans qvi aqvas h ine inde cum lubet ejaculatur), hvad der i den tyske Udgave af B raunius’ Atlas er oversat saa­ ledes: Ein Brunn mit eim umbdrählichen Eimer, w elcher das W as­ ser hin und her geust. Men i Dagbogen fra en Rejse i Danmark i Aaret 1588 (D. Mag. 6. R. I, S. 338) findes følgende om denne Vandkunst: habet (o: Tycho Brahe) . . . . hydraulicum insigne fere in ipso vestibulo domus, in qvo stilians ex qvatuor parietibus per ventorum buccas in pelvim subjectam aqva rebullit, im positum qve ex aere hom in is simulacrum tenue rotat in gyrum, em icantibus per manus, per verticem , per alia qvædam foram ina in summum laqveare rivulis subtilibus. Hvis dette er rigtigt, har vedkomm ende Dagbogsforfatter (Josias Mercer. Jfr. C. Behrend, En Dagbog fra en Rejse i Danmark i Aaret 1588. Særtr. af Fra Arkiv og Museum. 1913, S. 2) set, eller troet at erindre, en bevægelig Metalfigur paa Kummen. Aqvarius skulde da være at oversæ tte ved »Vandbærer«, og ikke, som hos Braunius, ved Vandspand. Desuden har Forf. ment at erindre B illeder paa Væggene af de fire Vinde, der blæste Vandstraaler i Kummen. I Johan David Wunderers Beretning om sit Besøg paa Hven (c. 1590) er Vandkunsten aabenbart forvekslet med Køkkenbrønden (F. R. Friis, Et Par Optegnelser om Uraniborg. Kbhvn. 1894. S. 10). I Augustin af Mörsbergs Beretning fra 1592 om tales Vandkunsten saaledes: Mitten im Hof ist ein überausz künst­ licher Bronn, mit unzahlbar viel schönen Inventionen, von Röhren, Bildern, Thieren, Vögeln, umb und umb (Friis, Anf. Skr. S. 13—14). — Svingdøre: Saadanne om tales af Augustin (Friis, Anf. Skr. S. 13). — Den sydlige Korridors Nedlæggelse: Astr. inst. mech. Oplysnin­ gerne til Stueplanen. — Murkvadranten: If. Dreyer, Tycho Brahe, S. 101, blev Murkvadranten regelmæssig brugt fra Juni 1582, mulig allerede fra April 1581 (S. 101, Anm. 1). If. Augustin stod Tyges Seng i samme Værelse, hvor Murkvadranten var opstillet. — Gem- perle: Friis, Bidrag til dansk Kunsthistorie. S. 1 ff. Beckett, Renaiss. og Kunstens Hist. i Danmark. S. 205 ff. Karl Madsen, Kunstens Hist. i Danmark. S. 55 ff. (Beckett). Det S. 62 gengivne Træsnit er en Kopi efter et Træsnit af Jobst v. Kalkar i: Andreas Vesalius, Von des menschen corpere Anatomey . . . . verdolm etscht durch D. Albanum Torinum . Basel 1543. — Portrætet til Holger Rosenkrantz: F. R. Friis, Epistolae qvas T. Brahe et O. Rosenkrantzius inter se dederunt. Hafniae 1896. S. 3 (Dedi autem pictori in mandatis, ut effigiem meam, qvam expetieras, tibi reduci traderet. Qvod etiam eam fecisse non dubito. Agoqve tibi gratias, qvod eam in meam recordationem conservare velis). — Jacob de Gheyn og Henrik Golt- zius: Wurzbach, N iederländisches Künstlerlexikon. I, S. 582 ff. — Henrik Rantzau og Goltzius: Goltzius’ Stik findes i Genealogia Ran- zoviana edita anno dom ini 1587, Fol. E. 3. Men det Rantzauske Vaabenskjold smstds. er betegnet 1586, og Jacob Mores’ Profilstik af H. R. sm stds. 1585. Træsnittet af H. R. i Lindebergii Hypoty- posis arcium (Hamb. 1591), der gaar tilbage til samme Forbillede som Forbilledet for Goltzius Stik, er betegnet med Aarst. 1584. — Uraniborgs »Hemmeligheder«: I hver af Forstuerne i Portaludbyg­ ningerne var der, i Følge Marburg-Træsnittet, en Hemmelighed, der ligesom Hemmeligheden i det lille Rum ved det sydvestlige Værelse og Hemmeligheden i det tilsvarende Rum ved Gangen mellem det nordøstlige Værelse og Køkkenet (som begge ligeledes er hjem lede ved Marburg-Træsnittet) er indtegnede i Stueplanen. T ilsvarende Hemmeligheder maa have været i andet Stokværk ved Somm er­ stuen og ved det røde Kammer, hvorfor de ligeledes er indtegnede paa Planen. Mulig har der ogsaa været Hemmelighed i Hjørnet mellem det blaa Kammer og det gule Kammer. 11 Georg Labenwolf: Friis, Saml. t. dansk Bygnings- og Kunsth. S. 310 ff. S. Forf., Tychonis Brahei epistolae. S. 39; 53. Smign.: Münchner Jahrbuch d. bildenden Kunst. X, S. 208 (R. A. Peltzer). 12 Det oprindelige Taarn paa Badstuehuset: Beckett, Frederiks­ borg. II, S. 24, Fig. 20. 13 De allegoriske Frem stillinger af Astronom i og Kemi: De har, sammen med Forklaringerne, snspiciendo despicio og despiciendo su- spicio, før 1587 været gengivne i et latinsk Digt til Falk Gøje, som Tyge 1588 siger nedskrevet ante qvadriennium an im i gratin, og som blev trykt paa Uraniborg (Ep. astr. S. 89; 1 1 5—17. Jfr. Dreyer, Tycho Brahe. S. 129, Anm. 1). Men Digtet kendes ikke. Paa bageste Blad af De mundi aetherei recentioribus phaenomenis, trykt paa Uraniborg 1588, ses i Træsnit A s t r o n o m i e n (Fig. 29), en hvilende, laurbæ r­ kranset og nøgen Mand, der med Passeren paa H immelgloben, som et Barn holder, skuer opad. Træsnittet er gentaget paa første Blad af Epistolae aslronomieae, der udkom 1596. Det bageste Blad viser, med enkelte Ændringer, i Træsnit den samme Komposition, men spejlvendt, og med Aarstallet 1596 (Fig. 30). Træsnittet af A s t r o ­ n o m i e n fra De mundi aetherei recentioribus phaenomenis er gen