S_UraniborgOgStjærneborg

U R A N I B O R G

25

VII I In s tr um e n t læ r en , d e r u dkom 1598, siger Tyge selv, at om k r i n g 1584 havde h an i en Høj, h enved 70 Sk rid t Syd for U ran ibo rg s sønd re Vold, opført et u n d e r jo r d i s k Ob se rva to r ium a f G r undmu r . Han kaldte det S t j æ r n e b o r g . Mens Slottet baade tjente til Vaan ing shu s og va r blevet ud fo rm e t af kun s tn e r i sk e og v idenskabe lige H en syn , blev S tjæ rnebo rg ind re tte t ud e l ukk end e til p r ak ti sk -v i d en s k ab e l ig e Fo rmaa l. Th i Tyge vilde, som h an selv skriver, dels nede i de und e r jo r d i sk e Rum opstille nogle af sine yppe r s te I n ­ s trum en te r . He r stod de fast, uden at Blæsten ku n d e komm e til at rokke dem. Dels vilde han , n a a r de r

va r flere S tud e r end e hos h am , have dem adskilte. Nogle ku n d e h an vejlede paa selve Slottet, a n ­ d re i de und e r jo r d i sk e Rum . De kom da ikke til at gene re h i n ­ anden , og kun d e ikke i ndby rd e s sammen ligne h in a n d e n s Ob se rva ­ tioner, før Tyge vilde have det. S tjæ rnebo rg va r altsaa opført, for at O b s e r v a t i o n e r n e k u n d e b l i v e p a a l i d e l i g e r e . Man h a r ka ld t Tyge B rahe G rund lægge ren af Obse rva tionen i m o d e rn e Astro ­ nomi. S tjæ rnebo rg va r de rfo r et nødvend ig t Led i h an s Gerning. Allerede i A s tronom iske Breve (1596) e r de r to T ræ sn it af S tjæ rn e ­ borg , en G rundp lan (Fig. 25) og en Pe rspek tiv fra No rdves t (Fig. 27). I In s trum en tlæ r en e r begge T ræ ­ snit gentagne. Af G rundp lan en ser man , at Anlægget bestod af et fir­ kan te t Rum i Midten, omgivet af

fem c i rk e lrund e Obse rvatorie r. Kun de to nord ligste havde s amme Diameter. Det sydligste er det største. F r a No rd førte en T rappe ned foran M id trumme t, Varmestuen , Hypocaus tum , som Tyge ka ld e r det. Ob se r ­ va to rie rne s forskellige S tørrelse sky ldtes naturligv is Hensyne t til S tø rre lsen af de In s trum en te r , de r sku lde opstilles i dem. Derfor maatte Anlægget blive usymme tr isk . Dog e r Mid taksen gennem T r appen ført ned g enn em Va rmes tuen og fortsat som D iameter gennem det store sydlige Obse rva to rium . Pe rspek tiven (Fig. 27) v iser alt, hvad d e r va r synligt over Jo r d en af S tjæ rnebo rg : de ru n d e Mure og Kup le rne over de tre, de lave Tagdækn inge r over de to Obse rva to rie r, den g ræs ldæd te Høj med Me rku r- figuren over V a rme s tuen og Po r ta len foran Nedgangen ; desuden fire Træs to lpe r, to Stensø jler og et r u n d t S tenbo rd , alt til Opstilling af as tronom iske In s trumen te r . Hele Anlægget er omgivet af et Rækvæ rk i Kva­ drat, hvis Sider, d e r laa mod de fire Ve rdensh jø rne r, efter Tyges Opgivelse va r 70 Fod, og som i Midten havde Halvk rese af 24 Fods Diameter. Som allerede omta lt (S. 8 ) er S tjæ rnebo rg ind tegne t paa Hvensko rtene i W ien og hos B raun ius, dog i en Skikkelse, de r er ganske forskellig fra Pe rspek tiven i Tyges Skrifter. De to æ ld re Gengivelser s temm e r overens, me d den Forske l, at paa Kortet i W ien er Indgangen mod Øst i den s tø rre Rundbygn ing , hos B raun iu s er Anlægget dreje t mod Nord. Det kaldes i den fo rk la rende Tekst b lo t et und e r jo rd i sk Anlæg, d e r ind e ho ld e r tre as tronom iske In s tr um e n t e r (subterránea qvædam stm c ta ra , terna organa astronómica con- tin en s ); »Stjærneborg« va r altsaa e n d n u navnløst. Fo rmod en lig h a r Anlægget over J o rd en v irkelig en T id ­ lang, me llem 1584 og 1586, set saaledes ud.

4