S_UraniborgOgStjærneborg

U R A N I B O R G 23 T a v l e 6 . S y d s i d e n h a r ganske særlig Interesse. Den h a r a ld rig før være t gengivet, men R ekon ­ s truk tion en maa i alt væsen lig t være rigtig. Den viser, hvo rledes det egenlig fo rho ld t sig med den S}!rm- me tr i, hvo r a f Tyge v a r saa stolt, og hvo rledes den k u n s tn e r i sk va r udny ttet. Den e r baade gennem fø rt med Konsekvens, og med bes tand ig Om tanke og ua lm inde lig R igdom og Afveksling. Mid taksen gik gennem P illen u n d e r det m ind r e , sydlige Obse rva to rium , v ide re gennem dettes og det store Ob se rva to r ium s Kegle­ tage, og v a r ført op g enn em den b r u d te Gavl og F igu ren paa den sydlige Tagry tter. Den v a r lodret Dia­ m e te r i Kup lens r u n d e Kv is tv indue r og va r trukk e t op g enn em L an te rn ekup len s Fløjstang, hvo r den endelig b rød e s af den gy ldne Pegasus, den uregerlige In sp ira tions Symbo l, som d re jede sig for Vinden . Og til begge S ide r for Mid taksen laa fo rneden de to Række r Ly s aabn inge r ind til Labo ra to rie t i Omgangen . Derover kom saa de to s tø rre V indu e r ind til S tude revæ re lse t i Ro tunden , flanke rede a f de to Fug levo liérer. Ganske sva­ rede disse P a r ti e r dog ikke til h in and en i Syd- og No rd fasaden . I Syd va r d e r 9, i No rd 10 L issene r paa Omgangen , og mod No rd mang lede Voliererne. Over Galleriet saas de prag tfu lde V indu e r til and e t S tokværks Stadsværelse r, flanke rede af U d b y g n in ­ ge rne til T r app e og Hemme lighede r og a f de dækkede Kug ler paa Galleriets H jørner. Saa k omm e r R u n d ­ v i n d u e r n e ind til B lykamrene u n d e r Taget. Vaan ingskvad ra tens H jø rn e r va r d ragne op af de lod re tte L in ie r i P ille rne u n d e r de smaa Obse rvato rie r, af Obeliskerne og a f Opsa tse rne i de b r u d te Gavle, og frit og let løftede sig Lan te rne og Hovedkuppe l over T am b u r en , de r støttedes af S træ b ebu e r og Stræbep ille r. Til Si­ d e r n e ind r amm ed e s Fa saden af Po rta ludbygn ing e rn e , kraftig firkan tede fo rneden , o ttekan tede foroven. At d e r ogsaa i F o rh a ll e rn e v a r V indu e r kan ses af Ma rbu rg -Træsn itte t. I Rekon s truk tion en e r rund e V in d u e r valgte. Det e r en fo rbau s ende lykkelig Haand , de r h a r opbygget d enn e Fasade og b rag t O rden og Logik i det tilsyne ladende Virvar. Galleriet fo rneden og de tunge Keglespir, begge Dele nødvend ige, k rævede som Fo r ton ing Omgangen , den lette T am b u r og de afslu ttende Kup le r foroven. Men det er ogsaa ind lysende , hvo r nødvend ige de aabne Tag ry tte re og S træbesys teme t e r som Mellemled me llem det svære, b red e Pa rti fo rneden og den lette Afslutning foroven. Og lige saa k la rt er det, at d enne Afslutning forlangte Kup le rne ove r P o r ta l u d b y g n in g e r n e .12 T a v l e 7. Det e r den navnkund ige , ofte geng ivne Ø s t s i d e a f U r a n i b o r g , de r dog ma a ske næppe h a r v irke t saa hel og k un s tn e r i sk g enn em tæ nk t som Sidefasaderne. Tyges Slot v a r ingen s to r Bygning . Kvadratens, altsaa det egenlige V aan ing shu s ’ S ider va r udvend ig ikke femten Meter lange, mens f. Eks. Lang ­ s id e rn e paa F r e d e r ik IFs Bad s tuehu s i Dy rehaven ved F r ed e r ik sbo rg v a r c. 25 m. udvendig . Et T ræk i Gengivelserne af U r an ibo rg fra Tyge Brahes Tid k u n d e tyde paa, at Slottets Mure udv en ­ dig havde væ re t bek læd te med Bruds ten (Sandsten og Kridtsten). Und e r første S tokværks V indu e r er Saal- bæ n k en e særlig angivne. De maa altsaa, ligesom V indue sk ron inge rne , have været af Brudsten . Men V in ­ du e r n e s lodrette R amm e r er ikke an tydede. Da de nu , ligesom Saa lbænke og K ron inge r, maa have været a f Bruds ten , k u n d e man , hvis m a n ube tinge t tu rd e stole paa de samtid ige Gengivelser, drage den S lu tn ing , at ogsaa Omgivelserne, d. e. Murfladerne, v a r bek læd te med Brudsten . F remde les e r i de tre ko lo re rede Ek semp la re r , de r findes af I n s trum en t læ r en paa det kgl. Bibliotek, U ran ibo rgs Murflader kon s tan t hv idmalede , S tjæ rnebo rgs kon s tan t rødma lede . Imid le rtid maa enhv e r uh ilde t Betragter af det omhyggelige Marbu rg - T ræ sn it (Fig. 9) faa det Ind tryk , at V indue s ramm e r , Portal, Gesimsbaand , Gavlafdækninger, Obelisker, Sko r ­ stene o. s. v. e r af Brudsten , mens Murfladerne s taa r i Tegl. Hertil komme r , at en B rud s ten sbygn ing i s am ­ tidig dan sk Bygn ing skun s t vilde have været noget saa enestaaende, at Beskrivelserne ud trykke lig maatte have g jo rt opmæ rk som derpaa. I Beskrivelsen af K ronbo rg hos B raun iu s fremhæves de rfo r ogsaa ud trykke lig , at dette Slots Mure va r bek læd t med S tenkvad re (m u r i cæsis ad no rm am lapidibus constantj. Men i Beskrivel­ se rne af U r an ibo rg findes ikke et Ord om, at Bygningen va r af Brudsten . Det ligger de rfo r næ rm e s t at antage, at Slottet va r opført af røde Mursten med Anvendelse af Brudsten . Vil man tillægge de nævn te T ræk nogen Betydning , kund e man formode, at Mu rene havde staaet pudsede mod B ruds tenen , i og for sig hø jst usædvan lig t i Datidens danske Pro fana rk itek tu r. De samtid ige Billeder v iser ikke nogen Sokkel. En saadan maa de r dog have været. Th i de r førte to Trin op til Hovedportalen . Men Søjlerne e r tegnede i Niveau med J o rd sm onn e t. I V irkeligheden maa de have væ re t hævede noget over det, og U r an ibo rg maa da, som rimelig t er, have haft Sokkel. Den va r formoden lig kun lav og simpel, af huggen Gran it som paa Lystrup . Rekon s truk tion en af Kæ ld e rv indu e rn e hv ilende paa Soklen er sikke rt rigtig, og det tu rd e ogsaa være rigtigt, at de to mu r ed e Omgange h a r væ re t indde lte med Lissener, uagtet de ikke er viiste paa de samtid ige Fasadegengivelser. Men de er tydelig ang ivne paa de samtid ige Stuep laner. F o r Øjet h a r de ogsaa tjen t til at s amm enho ld e Omgangene med Ro tunde rne , de r va r indde lte ved Pilastre. Fo røv rig sva re r disse Udbygn inge r i No rd og Syd ikke nøjagtig til h inanden . Tilvenstre e r Fugle- vo lieren med et Kæ lde rv indue og Nedgang til Kælderen. Derover k omm e r to V indue r ind til V inde ltrappen