S_UraniborgOgStjærneborg

U R A N I B O R G 15 have stad ig t Tilsyn med Byggeriet paa Hven. Men efter Afslu tn ingen a f A rbe jd saa re t 1577 gik van Paschen til Baahus. He r blev d e r lagt fuldt Beslag paa han s Arbejdskraft, og he rfra k u n d e h an umu lig regelmæssig tilse Byggeriet paa Hven. Tyge maa tte da for Arbe jdsaa re t 1578 se sig om efter en and en Bygmeste r til Uran i- borg , d e r e n d n u langtfra va r fuldført. Sandsyn ligy is er Hans van S tenw inke l allerede da tr a a d t i h an s Tjeneste. Den svenske Kun s tfo rske r Gregor Paulsson h a r fremsa t den Fo rmodn ing , at det er U ran ibo rg s Byg­ mester, d e r h a r leverel den prag tfu lde Altertavle af Sandsten , Krid tsten og Alabast, de r fo rdum stod paa Hø j­ a lte re t i Lund s Domk irke. Altertavlen havde Rigens Kansler E ile r G rubbe bekos te t 1577; h an sad inde med Domp rov s tie t i Lund . Skøn t Gregor Pau lsson ikke nævn e r van Paschen , og he lle r ikke k u n d e kende den Række A rgumen te r , de r lede r til van Paschen s Navn, v iser h an s Hypotese sig dog at være ua lm inde lig lyk ­ kelig. Paa F o r h a a n d e r det ikke urimelig t, at Bygmesteren tillige va r Billedhugger. Herfor va r de r T r a d i ­

tion fra Midde la lde ren , ja fra O ldtiden (Skopas). F ra Mid­ d e la ld e ren s S lu tn ing kendes Adam van Du ren baade som Bygme ste r og Billedhugger, ligesom sene re Kristian IITs Bygmeste r Martin Bussart, og efter van Paschen de to kgl. Bygmestre Hans van S tenw inke l F ad e r og Søn ; eller for at nævne et P a r f remmede Ek s emp le r : Cornelis F lo ­ ris i Belgien, Filip B rand in fra Utrecht, de r h a r v irke t i Meck lenbu rg og Danma rk , og H en r ik de Key ser i Am­ s te rdam h a r b aade væ re t Bygmestre og h a r ledet Billed­ hugge rvæ rks tede r. Paa U r an ibo rg , med den rige plastiske Ud fo rm ­ n ing af P o r ta le r og V indue r, va r d e r unæg te lig Brug for et Sten- og B illedhugge rvæ rks ted . Og Gregor Pau lssons F o rm o d n i n g bes ty rkes derved , at Altertavlen v a r afsluttet paa lignende Maade — med b r u d t Gavl og Opsats d e r ­ ove r — som Gav lpa rtie rne bag U ran ibo rgs østlige og vest­ lige P o r ta ludbygn ing e r . Denne Gavlform, de r er vel kend t fra Ud landet, e r ellers ikke — saa v id t vides — b rug t i D a nm a r k i det 16. A a rhund rede . Det samme S tenme- s te rvæ rks ted , hvo rfra Lunde-A ltertav len er udgaaet, h a r ogsaa a rbe jde t paa E ile r Grubbes He r regaa rd Lys trup ved Fakse. Den er opført fra 1570 af. P lanen , med de to ko rte Fløje i No rdøst og Sydøst, er mærkelig . Midt for Østsiden er de r et T rappe taa rn , de r ligesom Overde­ len af U ran ibo rgs P o r ta l udbygn ing e r s p r ing e r frem med fem af otte Sider. I d enn e S amm enhæ ng er det dog e n d n u mærke ligere , at de r ogsaa paa Lys trup u n d e r a n ­ de t S tokvæ rks V indu e r e r to profilerede Sands tensbaand , de t Motiv, d e r paa U r an ibo rg kan føres tilbage til det p a llad ian ske Bjælkeværk fra Villa Rotonda. Dette tyde r unæg te lig paa, at Lys trups og Uran ibo rgs B}^gmester h a r væ re t en og s amm e Mand, og at h an paa Datidens Vis b aad e h a r ledet et Sten- og et Billedhugge rværksted .

Fig. 17. Oluf Mouridsen Krognos’ og Anna Hardenbergs Sepultur i Ringsted Kirke. Fot. af Kr. Hude.

S amm e S tenhugge rvæ rk s ted og — det tø r nok hævdes — samme Bygmester h a r a rb e jd e t for P ed e r Oxes E nk e Mette Rosenk ran tz , da h u n før 1586 opførte Vester-Vallø. Og paa Grund lag af Lunde-A ltertav len kan d e r henføres nogle a rk itek ton isk -p las tiske A rbe jde r til s amme Værksted. Anna Ha rdenbe rg , F r ed e r ik ITs Ungdomse lskede , h a r efter sin Hu sbond Oluf Mouridsen K rogno s ’ Død 1573 ladet Værkstedet udføre den store, plastisk og a rk itek ton isk betydelige Ligsten over sin Ægtefælle og sig selv i Ringsted Kirke (Fig. 16), og 1575 Væggravmælet, Sepu lturet, som det kaldes i Indsk riften , a f sort Ma rmo r og Alabast i den samme Kirke (Fig. 17). Og P ed e r Oxes Søster Sidsele, de r va r gift med den rige R igsraad E r ik Podebusk , h a r efter sin Mands Død (1573) i 1576 ladet Værkstedet gøre det smukke , men aab enb a r t ikke efter dets oprindelige Bestemmelse opsatte Gravmæle over sin Ægtefælle og sig selv i Aa rhus Domk irke (Fig. 18). Alle disse Ådelsfolk stod Kongen nær. E iler Grubbe havde været Sek re tæ r hos F r ed e r ik II inden han blev Konge, Mette Ro senk ran tz va r Enke efter Rigshovmesteren , E r ik Pod ebu sk Rigsraad og Oluf Mouridsen Krognos døde som Len sm and paa Helsingborg. Og alle disse A rbe jde r e r fuldførte eller begyndte, inden