S_UraniborgOgStjærneborg

U R A N I B O R G 7 f r em sp r ing end e Bastioner. Ha lvk resvo ldene havde d e r im od en væsen lig Be tydn ing i Anlæggets geome triske Helhed. Omk r ing de res M id tpunk t rejstes d e r af Sp a r r evæ rk et kupp e lk ron e t Lysthus, og forlænges de ind re Halvkrese, vil C irk lerne tange re M id tpunk te rn e af S tak ite rne me llem Haverne. Som U ran ibo rg va r en es ta aende i d an sk Bygn ingskuns t, v a r ogsaa Anlægget ud enom Slottet enestaa- e nd e i Danma rk . Det v a r første Gang et Havean læg h e r h jemm e sluttede sig til A rk itek tu ren og behe r skede s a f den . Vi h a r h e r — som Carl W. Schn itle r sk r ive r — »en fuldt mod e rn e Hø jrena issancep lan med S amm en ­ hæng og Balance me llem alle Anlæggets enkelte Dele. A rk itek tu r og Have d ann ed e h e r et uløseligt Hele paa en Maade, som meget længe blev et isoleret Fænom en i No rden . Ogsaa paa Havea rk itek tu ren s Om raade v a r Tyge B rahe saaledes langt forud for sin Samtid«. Fo rk la r ing en ligger i de geome triske Tanke r, de r b e ­ h e r skede Anlægget. U ran ibo rgs Mid takse r k u n d e forlænges gennem de Diagonalgange g enn em Haverne, de r delte dem i fire lige store Partier. Og n a a r D iagona le rne g enn em U ran ibo rg forlængedes, blev de Midt­ a k s e r n e gennem de fire Haver, delte B lom s te rhave rne i to symme tr isk e Halvdele, tr a f Ha lvk resvo ldens C en tr e r i Ly s thu sene og sk a r Ha lvk resvo ldens Midte. Det va r de af Hovedbygn ingen bestemte Linier, som s amm en h o ld t det hele omg ivende Anlæg. Anlægget va r symm e tr isk

og aksefast. Den østlige og den vestlige Halvdel svarede til h i n ­ a nd e n ligesom den no rd lige og sydlige. Derved f r em k omm e r Anlæggets Symme tri, skøn t den østlige og vestlige Halvdel og d e n no rd lige og sydlige v a r i n d ­ by rd e s forskellige. Men det e r den geome triske Kon s truk tion , d e r bæ r e r Anlægget. Det b e ­ he r ske s af Kvad ra ten og Cirk­ len, og det s amm enho ld e s af M id tak se r, D iagona le r, Rad ie r og D iametre. Naa r m a n læser d e faa Ord, h v o rm e d V itruv ius anbe fa le r A rk itek te rne Kendskab til Geome trien , idet han t r y k ­ ke r d em Linealen og Passe ren i Haand en , og n a a r man saa b e ­ trag te r U ran ibo rg s hele Anlæg, fo rs taa r man , hvo r selvstændigt og kon s ekven t Tyge B rahe h a r g en n em tæ n k t det geome triske G rund lag for sit filosofiske Hus og dets Omgivelser.

QftTvy

Fig. 7. Tegning af Hven. Statsbiblioteket i Wien.

No rd for Uran ibo rg , uden fo r Voldene, laa et lille Hus til Værksted og Bolig for In s trumen tmag e rn e , Syd for Slottet Ladegaa rden . Den bestod af tre sammenbyggede Længe r med et T r app e ta a rn paa den tre ­ kan ted e Gaa rdsp lads. Mellem Ladegaa rden og Slotsvolden begynd te Tyge 1584 et nyt, halvt und e r jo rd isk a s tronom isk L abo ra to r ium , som h an senere kaldte S tjærneborg . Ved samme Tid synes han at have ind re tte t sig et Bog trykke ri i den sydlige Voldbygning . Men da han havde vanskelig ved at skaffe sig Pap ir, an lagde h an en Pap irmø lle . En Række Damme og F iskepa rke r paa Øens sydlige Del sattes i Fo rb inde lse med h i n ­ and en . Ved de res Afløb, paa Øens sydvestlige Kyst, fik Pap irmø llen sin Plads. Vandet d rev ogsaa en K o r n ­ mølle og et Værk, d e r tilbe red te Skind. Fø rst 1592 va r hele dette Anlæg fuldført, men det va r b egynd t tre Aar tid lige re .4 Allerede i August 1585 send te Tyge Brahe Th addæ u s Hajek i P rag bl. a. nogle Gengivelser i T ræ sn it efter sine Bygn inge r paa Hven. Af Hajeks Svar kan man slu tte, at U ran ibo rg og Tyges and r e Bygn inge r v a r ind fø r t paa et Hvenskort. Hajek sk rive r nemlig , at han havde glædet sig meget over Gengivelsen af Tyges 0 . E t Ek s em p la r af dette Træsn it, de r saa vidt vides nu ikke kendes mere, havde han overladt Kan ­ celliet til Fo rev isn ing for Kejseren, d. v. s. Rudo lf II, de r senere blev den landflygtige Tyge Brahes Beskytter. Men en Fo res tilling om dette T ræsn it giver a ab e nb a r t en P enne tegn ing i det tidligere Hofb ib lio tek i W ien (Fig.7).