S_Tivoli_1843

i et Berlinerblads Referat. Begivenheden foregik saa- ledes, at Meyerbeer sendte sit Kort ned til Lumbye med Forespørgsel, 0111 han maatte aflægge ham et Besøg i Artistværelset, eller 0111 Lumbye vilde beære ham med en Visit i hans Loge. „Og Du kan jo nok begribe“, fortalte Lumbye senere Oplevelsen til en Ven, „at jeg ikke kunde uleilige saadan en Mand med at komme ned til mig“. Lumbye gik altsaa op til Meyer­ beer, som komplimenterede ham for hans Komposi­ tioner og forsikkrede, at en saadan Galop som „Eine Sonnnernacht in Danemark“ (paa Dansk: „En Sommer­ nat paa Møens Klint“) var der ikke Mage til i Verden. „Og jeg troer nu ogsaa nok, de skal have svært ved at finde den“, tilføiede Lumbye, naar han aflagde Refe­ rat 0111 denne mindeværdige Aften. Den følgende Vinter var han atter i Berlin, og skjøndt han fulgte umiddelbart efter Strauss, hyldede Pressen ham som dennes „fuldkommen jevnbyrdige Afløser“. 1850 koncer­ terede Lumbye fem Maaneder i St. Petersborg, hvorfra han hjembragte Kufferter fulde af Laurbærkranse og mere kurante Gaver fra Hof og Adel; senere gjæstede han paany Paris, Berlin og Hamborg under stadig voxende Berømmelse. Fra Begyndelsen af Tivoli-Saisonen 1846 bleve de to Orkestre i Koncertsalen samlede til eet, og de saa- ledes forenede toogtredive Musikere stilledes under Lumbyes Taktstok. En mærkelig officieus Udtalelse i „Tivoli-Avisen“ betonede, at denne Forandring ikke skulde have nogen Indflydelse paa den musikalske Under-

„Don Juan“, Webers Jnbel-Ouverture, Marschners „Hans Heiling“ og Kuhlaus „Lulu“ sammen med lettere Sager af Flotow og Laclmer, Auber og Adam, Rossini og Bellini. Saavel Beethovens „Prometheus“- som hans „Egmont“-Ouverture findes paa Programmet, og den

Lumbyeske Tivolierindringer. Fingerring, Gave til Lum bye fra Georg Carsteuseu; Medaille, præget af Tivoli til hans Æ re, samt en Gulddaase, skjænket ham af Bestyrelsen ved Etablissementets 25 Aars Stiftelsesfest. 4 . August 1846 udfyldes Koncertens anden Afdeling af en Schubertsk Symfoni — det første Exemplar af denne Kunstart, Tivolis Orkester gav sig ikast med. Der gik endnu to Aar, inden Symfonierne blev en faststaaende Bestanddel af Tivolis Lørdagsprogram og samlede Kjøbenhavns distingverede Publikum i og om Koncertsalen Kl. S1/,. Begyndelsen blev gjort den 26 . August 1848 med Beethovens C Moll-Symfoni, derpaa indstuderedes B Dur-Symfonien, Eroica og F Dur-Sym­ fonien; dermed løb Saisonen ud. Næste Aar tog man fat igjen med C Dur-Symfonien og holdt saa ved med

Autograf af H. C. Lumbye.

Beethoven hele Saisonen, som om der ikke gaves andre Symfonikomponister end ham, indtil man paa den sidste Lørdagaften opdagede en anden ved Navn Mozart og spillede hans G Moll-Symfoni. Den 13 . Juli 1850 udførtes Gades C Moll-Symfoni; men udover ham og de tydske Klassikere vovede man sig ikke i mange, mange Aar. Efter den exklusive Lørdag fulgte den glade Søn­ dag og de andre Dage i Ugen med det Publikum, som var Lumbyes eget, Han vedblev at holde det varmt med sin uudtømmelige Produktion. Af de mere end

holdnings lette Art: „Den, der søger en gediegen musi­ kalsk Nydelse, forsaavidt som derved skal underforstaaes Opførelsen af grundige og alvorlige Kompositioner, er det vist aldrig faldet ind at søge den her; ja, al Musik af en mere alvorlig Karakter vilde endogsaa være af en ren parodisk Virkning paa et Sted, hvor den ikke har mere hjemme end Danse- og Opera-Musik i en Kirke“. Trods disse ufornødent stærke Ord finde vi dog, at det fra nu af blev Koutume at aabne hver af Koncertens tre Afdelinger med en Ouverture, og blandt saadanne forekomme baade Glucks „Iphigenia“, Mozarts

— 1 9 —