S_ThorvaldsensMusæumsHistorie_1892

THORVALDSEN V!L SKJÆNKE ALLE SINE KUNSTSAMLINGER TIL MUSÆET.

10

Jeg haaber, kjære Hr. Kammerraad, at, disse T ilringer vil klinge fuldt og godt i hver Mands Øren, som føler for denne Sag. Det er nu en Kjendsgjerning, at Thorvaldsen ynder det, som vi have begyndt, og enhver smaalig Tvivl, enhver ængstelig Uvished taber 1111 sin Vægt. Duer end ikke længere som en passende Maske til at skjule Misundelsens og Egoismens stygge Træk. Jeg haaber, at vor Sag skal vinde betydeligt herved, og jeg glæder mig grumme meget over, a t jeg skal være den, som først fortæller Dem det, da Schouw imorgen faaer andet at gjøre ved Redactionen af den Artikel, som fuldstændigere og med Brevets egne Ord vil gjøre Dem bekjendt med dette vigtige Dokument. Glæden over Sagens lykkelige Fremgang har brag t, idetmindste for i Aften, nyt Liv til Fru Schouws Øine. Det har været mig grumme kjært at see Giands igjen i dem og jeg haaber, med Guds Hjælp, at den værste Tid er overstaaet. Min Kone og Svigerinde have det meget godt og bede Dem hilse Deres Frue mange Gange. Jeg forener min Bøn med dem, idet jeg endnu en Gang bevidner Dem min hjerteligste Tak og underskriver mig med sand Høiagtelse Deres meget forbundne Kjøbenham den 10de M a rts 1837. N. H øyen . Thorvaldsen var, som det sees af Høyens Brev, bleven underrettet om den begyndte Ind­ samling og om at Regjeringen vilde sende et Skib til Middelhavet for at hente ham og han s S ag er1; han beder i et Brev af 18de Marts Collin takke Kongen for Tilbudet om Skibet, som han dog ikke kan modtage; derimod bemyndiger han Committeen til at bekjendtgjøre, a t det er hans Villie, at alle hans Kunstsager, saavel de af ham selv forfærdigede Marmorarbeider, som ogsaa de af ham anskaffede Malerier, Kobberstik, \a s e r, Broncer, Gemmer, skaarne Stene, Mønter sam t hans Bibliothek og hans Samling af Haandtegninger skulle tilhøre hans Musæum, — hvilket altsammen endnu nærmere er bestemt i hans Testam ente2. At det undertiden kunde være lidt vanskeligt at faae Thorvaldsen s Mening ført i Pennen, viser nogle Brevet ledsagende Linier til Collin fra Bindesbøll3. Denne beder Onkelen undskylde visse Forsyndelser mod Sproget, thi Brevet er først blevet skrevet paa lydsk af Blunek, derpaa oversat paa Dansk af Marstrand og saaledes forelæst Thorvaldsen. Dennes Forandringer og i ilsætninger bleve atter opskrevne af Blunek, og medens nu Bindesbøll sad og føiede disse Rettelser ind i den danske Text, kom Thorvaldsen, og Blunek m aatte da paa staaende Fod renskrive Brevet, „saa confus som det v a r“. Den 21de Juni indkaldte den foreløbige Gommittee en Generalforsamling af Bidragyderne til at vælge de Mænd, der i Forening med Thorvaldsen skulde paa samtlige Bidragydendes Vegne forestaae de indkomne Summers Anvendelse og afgjøre Alt, hvad der i denne Sag kunde komme under Overveielse. Der skulde vælges 15 Mænd, og Valget være frit selv udenfor de Bidragydende. (Det er langt ud paa Natten; det maa tjene til Undskyldning for min afjadskede Skrift.) S. T. Hr. Kammerraad D rew sen .

1 Thiele, „Thorvaldsen i Rom“, II, S. 576— 78. 2 Thiele, „Thorvaldsen i Rom“, II. S. 580. 8 Mus. A. 35 a.