S_ThorvaldsensMusæumsHistorie_1892

THORVALDSENS FØRSTE TESTAMENTE.

5

Tho rvaldsen vilde flytte dertil. Thorvaldsens Svar var ikke afvisende; han betænkte sig, men underskrev senere hen p aa Sommeren, efter L. Bødtchers Tilskyndelse i Rom, den 8de August 1830 sit første T estam ente, ved hvilket han skjænkede Kjøbenhavn sine Samlinger af ældre og nyere Kunstgjenstande, imod at disse skulde udgjøre et selvstændigt Musæum, der skulde føre hans Navn, og at Staden Kjøbenhavn til dette skulde skaffe et passende brandfrit Lokale; Betalingen for de A rbeider, som vare bestilte hos ham fra Danmark, skulde tilligemed hvad han efterlod sig i rede Penge indsæ ttes i Nationalbanken og Renterne tilfalde hans Datter og hendes Afkom; uddøde Slægten, skulde R enterne anvendes til Bestillinger hos danske Kunstnere for a t fremme Kunsten og forøge hans Musæum ; derimod forbeholdt han sig nærmere Bestemmelse med Ilensyn til sine egne A rb e id e r1. Kongen af Bayern mindede Thorvaldsen i et Brev af 21de November 1830 om hans halve Løfte, og bad om et bestem t Tilsagn om , a t han vilde komme i 1831 eller 1832; — det synes, som om det var Kongen mere om at gjøre at faae Thorvaldsen til München end at faae et Thorvaldsensk Musæum oprettet i denne By. Thorvaldsen h a r vist ikke besvaret dette Brev før den I l t e Juni 1831, og da formodentlig undvigende2. Kongen fornyede sit T ilbud om Professor­ pladsen i et Brev af 9de November 1831 og lovede ham i saa Fald Rang med Ministrene, men han vilde have Svar inden en M aaned3. Der kom intet Svar; heller ikke denne Gang kunde Thorvaldsen bestemme sig. I E fteraaret 1831 blev hans Datter Elisa forlovet med Kammerherre, Oberstlieutenant Paulsen, som var Kavaler hos Prinsesse Charlotte Frederikke, Prins Christians fraskilte Gemalinde. Da hun i denne Anledning skulde adopteres og hendes Formuesforhold ordnes, sendte Thorvaldsen den 8de August 1832 en Ansøgning til Cancelliet om Tilladelse til Adoptionen og en Afskrift af Testam entet med Anmodning om , at dette m aatte blive confirm eret4. Bevillingen til Adoptionen modtog han den 12te Marts 1833 med Frihed til selv at kunne disponere over sin Formue p aa den M aade, som Loven hjemlede. Brylluppet kunde nu finde S te d , men den katholske Geistlighed gjorde Vanskeligheder, og først efter nogen Tids Forløb fandt Vielsen Sted i Laibach. Saa skulde Testam entet bringes i Orden og Medgiften bestemmes; dog det trak ud og blev ikke til Noget. Da skrev Digteren L. Bødtcher den 14de September 1833 fra Rom et Brev til Conferentsraad Collin og bad ham, i Betragtning af Sagens Vigtighed, ved en eller anden Henvendelse til Thorvaldsen, i hvilken han dog ikke ønskede selv a t være nævnet, at faae Testamentspørgsmaalet bragt i O rden5. Collin opfyldte dette Ønske ved at skrive et Brev til Bødtcher af 22de Oktober 1833, beregnet paa at kunne vises Thorvaldsen. P a a Foranledning af dette Brev skrev Thorvaldsen til Collin den 26cle Oktober 1833 og bad ham sørge for, at de 40,000 Rdl., som skulde udgjøre hans Datters Medgift, optoges af hans Tilgodehavende hos den danske Regjering og indsattes i Nationalbanken for Datteren og hendes A fkom6. Den 5te F ebruar 1834 søgte Collin, ved en Forestilling til Kongen, a t udvirke et Tilsagn om , at de Kunstværker, Thorvaldsen vilde skjænke sit Fædreland, skulde betragtes som en uafhændelig og udelelig Eiendom og indrømmes et G jenstandene værdigt

1 Thiele, „Thorvaldsen i Rom“, II, S. 417 og 500. 2 Thiele, „Thorvaldsen i Rom“, II, S. 431. 8 Thiele,„Thorvaldsen i Rom“, II, S. 450. 4 Thiele, „Thorvaldsen i Rom“, II, S. 455. 5 Thiele, „Thorvaldsen i Rom“, II, S. 499. 6 Thiele,„Thorvaldsen i Rom“, II, S. 497.