S_ThorvaldsensMusæumsHistorie_1892

SKRIVELSE FRA RINDESBØLL TIL BYGNINGSKOMMISSIONEN.

9G

mørke Trappe, som laae paa den søndre Side af Christus-Salen. Den findes ikke i mit første Projekt; i de approberede Tegninger er den imidlertid angivet, da jeg fandt, at det søndre store Studium var for dybt, og jeg vilde benytte den overflødige Dybde til en Kommunikation med Loftet. Ved den sidstomtalte Forandring af Bagfacaden faldt den atter bort, da jeg skaffede mig den attraaede Kommunikation paa tvende andre Punkter (e, e, Tavle 4) og derved vandt større Simpelhed i hele Endepartiets Plan. Detailforandring ved de udvendige Døre. For større Varigheds Skyld ere alle Kæmpferne over disse Døre gjorte saameget stærkere, at de kunne mures i Stedet for at de før vare af Træ. Det her anførte vil, haaber jeg, tilstrækkeligt oplyse, baade naar de væsentligste Forandringer ere paatænkte, og hvad der har foranlediget dem samt deres Resultater. Aarsager som Arkadens Nedrivelse og den gamle Frontmurs Ombygning kunne ei falde mig Iil Last; thi Pluraliteten af Bygningskommissionen stemte for at conservere og benytte bemeldte Mur, og Arkaden faldt uden denne Kommissions Medvirkning og efter at mit Projekt alt var indleveret. At jeg derimod har tilladt mig at omarbeide Planen i Endepartiet, lægge Hvælvingen dybere i Forhallen, bringe mere Overeensstemmelse i de arehitektoniske Forhold og mellem Bygningens f'orskjellige Dele, er en naturlig Følge af den Frihed, hvormed en Kunstner behandler sit Arbeide, saalænge han troer, at kunne tilvinde det større Fordele. Jeg har imidlertid ved disse Omarbeidelser hverken forladt den oprindelige Charakter, som jeg havde givet mit Projekt , og som maaske meget har bidraget til at erhverve det Bifald; heller ikke er jeg, som de vedlagte Overslag ville vise, gaaet ud over den Sum, der er bestemt til Bygningens Opførelse, og den Tilvæxt, som det første Overslag har faaet, haaber jeg vil være retfærdiggjort ved Omfanget af de Forbedringer, som jeg i alt Fald har bestræbt mig for at give Bygningen. Det vil tillige sees, at jeg ikke har handlet uden i Overeensstemmelse med den mig tilforordnede Bygningskommission. Dersom jeg ved Forstærkningen af Pilotagen og Grund­ murene under Sidefløienes Skillerum har offret min egen Overbeviisning, saa har det været en Følge af de Vilkaar, hvorunder jeg maatte handle. Det var mig paa Bygningens og paa den store Kunstners Vegne, hvis Liberalitet mod sit Fødeland har fremkaldt dette Foretagende, af særdeles Vigtighed, at Bygningsarbeidet ei skulde blive standset alt i Marts Maaned, og de artistiske Hensyn, den Nødvendighed i at holde sparsom Hus med Rummet ovenfor Kjælcleren, der gjorde det umuligt for mig i flere væsentlige Punkter at nærme mig til den Opposition, som optraadte imod mig, — gjorde sig ikke gjældende i Fundamenterne eller i Kjælderetagen.

Æ rb ø d ig s t

K jø b e n h a v n d e n 2 9 de A u g u s t 1 8 4 0 .

G. B indesbøll .

Allerede nogle Dage forinden, den 25de, havde Gollin skrevet til Overpræsident Kjerulff: Igaar modtog jeg et Brev fra de 4 i Roeskilde værende Committeemedlemmer (Clausen, Schouw, Scavenius og Gamst), hvori de gjentage deres Ønske om, at et Møde af Magistraten, Borgerrepræsentanterne og den Tliorvaldsenske Committee maatte komme istand „for at faae det bestemt ved 0\eieenskomst, under hvilken Form fremtidige mulige Differentser i Bygningssagen skulle behandles og bringes til Afgjørelse;“ de anmode mig derfor om at bevirke, at faae et